Den præcise årsdag er lidt hen i det uvisse, men det var i midt i december for 6 år siden, så lad os sige at det er i dag.
Ja, jad os gøre det, så bliver det lidt mere festligt.
D.18.12.06 er en dag jeg husker, sådan nogenlunde.
Jeg havde været udskrevet fra hospitalet et par dage, og skulle første dag sådan rigtigt klare mig selv. Stå op, få noget at spise og selv skifte underbukser.
Jeg var blevet opereret for en motherfucker stor knude på min livmoder, den vejede 800 gr, så for at få den ud, havde lægerne skåret mig op fra, tja, venusbjerget og op til navlen. Alt var gået så fint.
Altså lige ind til den der dag.
Jeg fik fjernet mine metalklamper dagen før og havde bemærket over for lægen, at der var rødmen omkring såret, men han slog det hen. Det skulle han nok ikke have gjort, for der. d. 18. blev jeg noget så syg.
Jeg boede på det tidspunkt i et bofælleskab sammen med nogle medstuderende, og de var alle i skole.
I løbet af dagen blev jeg mere og mere dårlig og mit operationssår gjorde frygteligt ondt.
Midt på dagen hev jeg mig op af sengen og vaklede ud på toa og kastede op. Den slags gør rigtigt, rigtigt nas, når alle ens mavemuskler er skåret op.
De næste par timer prøvede jeg, rallende i min seng, at ringe til bofællerne, for at lokke én til komme hjem og hjælpe mig med at finde et nummer til vagtlægen, men alle telefonerne var enten slukkede eller nederst i tasken.
Da en af roomierne endeligt kom hjem, kunne jeg på ingen måde selv komme ud af min seng, og der blev ringet efter en ambulance.
Nå, ja, på sygehuset kunne de da godt se, at jeg var noget sølle, der var mega meget betændelse i såret, og de gav hurtigt noget væske og antibiotika i drop, og jeg blev indlagt igen.
Min mave gjorde så ondt, at jeg måtte have folk til at hjælpe mig op af sengene, toiletterne og hvad man ellers skal op af på et sygehus, men det var ikke det værste.
Det værste var stanken. Jeg kunne slet ikke forstå, hvad det var der ramte min næse så rædselsfuldt, men så gik det op for mig. Det var stanken af mit kød der var inficeret. Lugten af blod og råt kød i forrådnelse.
Det var så der, hvor jeg blev instant vegetar.
Siden da har jeg slet ikke kunnet få mig selv til at spise noget, der er lavet af det samme som mig. Muskelmasse. Bare tanken om lugten af råt kød får min mave til at vende sig.
Jeg mangler på ingen måder kød i min kost. Faktisk havde jeg i årene inden kun spist økologisk kød pga diverse etiske- og miljømæssigeårsager, så det passer mig rigtigt godt at slet ikke spise dyr.
Selv om det er en uendeligt klam årsag til, at jeg er vegetar, så er der grund til at fejre. Det klamme er jo blevet til noget, som jeg er uendeligt tilfreds med. Hurra!
Så det er en glad vegetar, der fejrer ved at spise en helt nyopfunden snack, mens det her bliver skrevet. Den smager mægtigt godt, på en meget særpræget og underlig måde.
Må jeg præsentere:
Mandariner dyppet i lakridspulver:
