Rundt og rundt

Se, hvad jeg fandt i går!

En vaskeægte rulleskøjtebane:

weekendkærlighed. Advarsel om lallethed.

Midt i alt det der er hårdt, går det op for mig. En søndag morgen under dynen, efter en polterabend sendte mig sent i seng. Der slår det mig.

Jeg er heldig.
 Det kan godt være at jeg ikke ejer noget hjem. Det kan godt være, at min jobsituation ikke er den bedste.

Jeg har lært noget i den her uge. Mit netværk af søde mennesker, vil hjælpe mig. Familie og venner, også jer bag skærmene, som jeg ikke kender rigtigt. I støtter og råber hep allesammen.

Jeg vil hellere have fantastiske venner omkring mig, end at eje noget som helst.
Jeg har jo jer, hvad skal man med mere?


Bum, så går vi videre til noget andet, så det ikke bliver rørstrømsk.

Hvem narrer jeg? Det fortsætter jo.

Jeg rullede FNS i fredags.
 Det bliver jeg så glad af, at jeg ser forelsket ud, når jeg fanges midt i det. Se selv.
Helt happy go lucky lallet. Helt ind i benet.
Ok, jeg ligner også en skeløjet fraggle, men det sgu lige meget. Bare jeg er glad.

Foto: Steen Adrian

Foto: Christina Mosegaard

Ca 1500 rullede 22 km, på de 8 hjul i fredags.

Lørdag toppede kærligheden ved en polterabend for sød veninde som jeg tit ruller med. Og som jeg har studeret og boet med. Hun skal giftes med sådan en sød mand.
Det skal heppes på, så jeg lavede en pik af pap til hende, og solksinsdagen var så sjovfin, med hende og alle hendes veninder.

Om et par timer skal jeg til en anden favoritdame. Bare hygge lidt, på søndagsmåden. Jeg glæder mig.

JEG SÆLGER UD!

Ikke af min sjæl, men af mine ting. Det er dog næsten det samme.
Man er vel glad for sine ting, men jeg skal jo have råd til en flyttebil!


Det vil løbende sikkert komme flere ting på denne post, så hold lidt øje.
Jeg holder mine priser nogenlunde lave, tingene skal hellere have nye hyggelige hjem, end at de slet ikke får et nyt hjem.
Enkelte ting er så store, at de ikke sådan lige er til at sende, så måske de skal havne hos andre københavnere.

Send mig en mail på pillepernille snabelA gmail . com, eller kommenter herunder.

Vintage Lær at hækle planche. Monteret på hård pap. Har et par skrammer, men de kommer direkte fra det håndarbejdslokale, hvor jeg fik den fra. 
69 x 100 cm.

200 kr + evt fragt. 
SOLGT!

Hvad med et broderet sofastykke? 

Man bliver ramt af instant kitsch idyl, 

når det hænger i ens hjem!

Kan også hives ud af rammen og syes om til sjove genstande. 

80 x 50 cm.

75 kr + evt fragt.

Vintage hylde til vinylpladerne. Orange så det basker, og farver gør jo glad!

75 kr + evt fragt.
SOLGT!

Vintage metal brødskærer i god stand og montoret det finest formica bræt. Ret tung.

75 kr + evt fragt. 

Min gode gamle hjortesamling har ikke fået lov at se dagens lys i over 3 år, må den det hos dig? 

Hjort med hvide ører er gummi, resten porcelæn. Den med glimmer, har jeg selv lavet til glimmerhjorte  i 1999, så den er lidt slidt og falmet, men kan snildt peppes op i en håndevending. 

100 kr + evt fragt for dem alle. 
SOLGT

Nå, men jeg er da i det mindste rask.

Min hjerne skifter rundt i problemstillingerne hele tiden.
Det ene sekund er den panisk: "jeg må kigge på boligsider!" Næste øjeblik: "Jeg må skrive fyrretusind jobansøninger".

Jeg duer ikke til at min base er så ustabil, mit hjerte banker alt for hurtigt. Jeg er distræt som aldrig før.
Det er jo lidt ligesom at være kronisk PMS.

Selv bloggen virker skizofren lige nu.

Fokus, jeg må tvinge dig frem.

Frederiksberg, somewhere

For 440,- pure candy pleasure

Jeg hentede noget inde i Mills i fredags.
Noget jeg slet ikke har penge til lige nu, men som jeg bestilte for en måned siden. Kunne ikke lade være. Det er det sidste jeg køber til mig selv længe, så jeg retfærdiggjorde det ved, at det vil gøre mig glad hele rullesæsonen.

Jeg præsenterer mine nye, flotte, gennemsigtige candy wheels. AKA Atom Pulse.

Spændte dem på i søndags og tog en knap 15 kms spin på mit dejlige Amager.
Candy wheels er fyldt med fart og ligger mægtigt på asfalten. Større og blødere end de gamle, fiser de afsted. De gør mig tilmed mere sikker hen over brostenene, som er uundgåelige på de københavnske veje.

I går rullede jeg over til min veninde, som bor på 7., så jeg hoppede i elevatoren, og spejlet viste mig hvor store candy hjulene er til skøjten.

Kant

Jeg er faldet ud over kanten. Du har sikkert læst om den kant. Der står en masse om den, på nyhedssiderne, hele tiden.

I aftes tog jeg en vagt, hvor jeg sad på en kold betontrappe og kiggede på det her.
Jeg kan ikke rigtigt slippe den udsigt, for det er sådan det føles, at ryge ud over den kant. Gråt beton, med et jerngitter ud mod en solbeskinnet forårsaften.

Det er dagpengekanten jeg taler om. De løb ud i aftes.

Hej bistand.

Nu skal små budgetter gøres endnu mindre, der skal skæres ind til benet.
Jeg sælger nogle af mine ting, så jeg får råd til at flytte, spise og leve bare en lille smule.

Jeg vil videre i mit liv. Det var ikke det her, der var meningen.

Helsingør, jeg anede ikke du kunne de tricks!

Sidst på vagten, på jobbet i går, tikkede en sms ind. Planlagt brudekjoleworkshop var udskiftet med togtur med gode mennesker fra mit studie. Toget til Helsingør 16.55 fra Nørreport.
Javel.
 Eventyr er godt for mig, midt i forvirring over livet, så jeg troppede op.
Click festival med digi kunst og digi musik. Artist talk med Squarepusher, som jeg måtte indrømme jeg ikke anede, hvem var indtil veninden smshviskede "selector" i mit digitale øre.
Det var så dejligt i Helsingør at jeg glemte alt det svære, så nu får I et guidet billedspam.

Pige fra studietidens mor bød på late afternoon teselskab til de 7 på tur.
 Sødt kvindemenneske, og på hendes badeværelse overvejede jeg, at blive resten af mit liv.
Neonsæbe i bløde omgivelser.

Digi styret lyd på papkasser. 

Udstillingsrummet kom til at optage mig ret meget. 

Hvad er det for en rumskibsmotor??

Udstillings bedste værk. Umulig at fotografere, men jeg har findet en videostump. Den viser heller ikke rigtig hvor fantastisk det er, men i får en ide!

Da aftensmadsulten meldte sig temmeligt sent, fandt de, nu 8 på tur Royal Kebab, hvor vi blev betagede af noget jeg har sukket efter i årevis.
Falafel Cheeseburger.
Ja, du læste rigtigt. Fantastisk.
Veninde Ry, der hev mig med på eventyr, hapser af vores pommesbjerg.
Alle bør prøve en Falafel Cheeseburger!

Da digimusikken rigtigt begyndte, lod jeg de dansende 7 være dansende, og fandt toget hjem. Trods glæde, vidste jeg godt at musikarmbånd var for dyrt til mit budget lige nu. I toget ledte jeg febrilsk alt igennem. Hvor var mine nøgler?
Ikke i tasken med arbejdsting.
Ikke i jakkelommerne.
Ikke nogen steder.
En time, et enkelt togskifte og et hjerte i halsen senere blev min mistanke bekræftiget.
 7 timer på Nørreport station havde mine nøgler, og dermed cykel, overlevet.
Nøglerne lå i cykelkurven, og jeg vendte endnu gladere hjem.

De nye eventyr søger nye græsgange.

Mit hjem, kære hjem, skal skiftes ud, derfor griber jeg ud til alle former for netværk, også gennem bloggen. 

Jeg mangler et sted at bo fra 15. aug, og spammer jer lige i håb om, at I lige hører om noget, som kan 

være rart at bo i.

Der er jo heldigvis 3 mdr til jeg skal være ude af lejligheden, så jeg er ikke så desperat endnu. 

Jeg vil dog gerne have min boligsituation på plads, inden alle de nye studerende vælter ind i København. 

Jeg kan give rundt regnet 4500,- pr mdr og søger lille lejlighed, værelse eller bofælleskab. Vil gerne blive på Amagerbro, men er selvfølgelig åben for andre bydele.

Søger kun leje, da køb desværre ikke er en mulighed lige nu. 

Hvis i hører om nogen, der kender nogen, der trænger til en lyserød lejer, så giv endeligt lyd.

Prags boulevard

Amagerhjemmet

Jeg bor i en boligforening, men det er ikke mit navn der står på lejekontrakten, det er roomievenindens. Nu har hun fundet et andet sted at bo fra engang i sommer.

I morgen skal vi på boligkontoret, og spørge om det på nogen måde kan lade sig gøre, at jeg overtager lejligheden. Jeg håber det, for jeg har ikke rigtigt råd til alt muligt flytteri.

Jeg tror ikke det kan lade sig gøre. Men vi krydser fingre, ikke?

Holmbladsgade.

Lejer/leger

Jeg skiftede lejer i rulleskøjterne. Nu er det forår, ik? Ikke flere våde veje for til efteråret, så var det jo en aftale.

Når nye lejer er lagt ind i hjulene, skal de testes, det er klart. Den velrullende tur gik et smut på Christianshavn og kigge på Operaen, men mest på de underlag, jeg rullede hen over derhenne.
,

Update fra kanalen

Pludselig sidder man ved kanalen og passer hund. Den snorker højere end en fuld sømand efter en brandert på land.
Når den ikke gør det, får den mig tidligt ud på volden, til en morgenskider, jeg får solen i øjnene og telefonlinsen bliver overbelyst.
Ved kanalen kan man mæske sig i en stilleben af morgenmad med flotte ting i andres hjem. Leokoppen gør glad og tekanden er en fryd for mit æstetiske hjerte. Banankamæleonen gør sit bedste for at blende ind.

Spørgerunde 3, som sørme er den sidste.

Jeg kan vist lige mase en spørgerunde ind i mit hektiske arbejdsløse liv. Det kommer måske til at gå hurtigt for jeg er ved at putte neglelak på og om lidt skal jeg i bio og se Oppe på Valmuebakken.

Jeg glæder mig til at se om sønnike laver lige så fine film som sin far. Dagens billede er fra filmen, bare fordi jeg glæder mg. Japansk anime gør mit hjerte så hoppende glad, når det vel og mærke er i høj kvali.

Nu til spørgsmål!

Vegemad inspiratoren(Sikkert ikke et rigtigt ord) Emma spørger;
Her just hjemvendt efter yoga vil jeg gerne vide: Hvad gør du for at slappe helt af? Er du sulten om morgenen? Har du slettet nogen af de 1000 eller er de der stadig alle sammen? Og: hvor vil du gerne rejse hen?

Jeg gør noget af det samme som du gør. Laver yoga, jeg bliver så dejligt rolig af det, og selv når hovedet kører løs får det mine tanker til at slappe af, og stress fordampe. Ellers stener jeg med at læse blogs, glo på sider med billeder og drikke te med mennesker ude  virkeligheden. Gerne med hyggelige sager mellem hænderne som involverer garn eller skrivere. 

Jeg er sindssygt sulten om morgnen, og spiser en helt masse. Jeg synes morgensur, men i virkeligheden er jeg bare morgensulten og det forveksles i stor grad. 
Jeg er sulten hele dagen, hvis jeg ikke får et solidt morgenmåltid. 

Jeg har slettet et enkelt indlæg. Det handlede om en tidligere arbejdsgiver, som derefter fandt ud af det. Så kørte rullen. Endte med at slette for at få ro og ligge sagen bagved mig, selv om jeg stadig selv ved, hvem jeg synes der havde ret. 

Rejse. Jeg er underligt nok ikke så rejselysten. Men jeg vil gerne til Japan. Og ride på hest hen over Amerika. Eller på roadtrip sammested. Faktisk vil jeg bare helst på roadtrip og se verden drøne forbi. Altså enten i bil eller til hest. Eller rulleskøjter. 

Marinaden har spurgt om så meget, så her kommer den sidste portion af spørgsmålstegn fra hende;
Jeg vil gerne høre om.. Hey, må man stille 1000 spørgsmål egentligt.. altså når det nu er? Hvis du nu aldrig måtte gå i lyserødt igen, hvilken farve ville du så gå i? Har du altid været kreativ og ligger det til familien? Hvordan var det at komme til København, når man er født i Jylland? Hvilken rejse har været den bedste og hvorfor?

Marie, du må som den eneste stille 1000 spørgsmål. Special treatment, kun for dig! Wuhh!

Jeg ville nok tage blå. Jeg har en del blåt, nemlig. Men jeg ville ikke holde mig til en farve, næh, nej. 

Kreativiteten tror jeg meget er fremelsket gennem min Bedstemor, som tit passede os unger da vi var små, og hun havde altid alt muligt kreadims med som vi lavede. Min mor har altid strikket så det stod efter hende, men det er først de seneste år jeg selv har opdaget garn. 
Min søs er også en kreativ dame, selv om hun ikke har fulgt det i hendes karriere, så er hun stadig dygtig når hun sig løs. Det samme gælder min elektrikerbror. De er begge en ørn med en skriver, altså en tegneskriver. 

København sagde mig ikke en skid, indtil jeg 2008 flyttede herover til en studiepraktik. Jeg forstod slet ikke hvorfor den by skulle tiltrække så mange. 
Jeg tog min lille cykel under armen og ind i toget, flyttede her over i 5 mdr, og cyklede foråret og gaderne tynde. 
Min far var lige død og min kæreste skredet og verden var forvirrende. Men lige så snart jeg satte mig op på cyklen uden foran hovedbanen blev alt anderledes. Jeg blev så glad den sommer, og da jeg året efter var færdig med studiet i Kolding, kunne jeg slet ikke vente med at komme tilbage til storstaden. 
Så for mig var det mere end alletiders fantastisk, men først da jeg blev tvunget til at rykke fra Jylland. 

Rejseri er jo ikke min store ting, som jeg lige har skrevet. Den bedste? Hmm. Ture til Berlin tror jeg. Både på besøg hos min veninde, på festivaller og studieture.  Og ungdommens interrail, som jo er togets roadtrip mulighed. 

Nu er jeg sørme nået igennem dem allesammen! Hvem havde troet det?
Det var sjovt og lidt grænseoverskridende. Vi må gøre det igen inden der er gået tusind poste!

Spørgsmålsrunde 2

I nr 1000 posten bugnede kommentarfeltet med nye spørgsmål, så det her nok ikke sidste post med svar.
 Første spørgsmål i dag omhandler min såkaldte signatur, nemlig mit hår, og så kan jeg da lige vise her udsnit af, at jeg måske er på trapperne med et nyt rygmærke a la det på jakken i min blogheader. Rullekærligheden kommer vist med denne gang.

Von Muttilove spørger; jeg vil gerne spørge lidt til en af dine signaturer, nemmerlig dit hår: hvor længe har du egentlig haft det sådan (du ved pink) og hvordan kom du på idéen, at det skulle være (ja hvordan siger man) "hoved"håret, men ikke pandehåret, der skulle farves? -forestiller mig, det faktisk er ret kompliceret? Det er ihvertfald FLOT, jeg er meget vild med det.

Tak for fine hårkomplimeter! Jeg har før skrevet en del om mit valg af hårfarve og det kan i altsammen se og læse ved at følge dette hårlink. Der er skrevet lidt om mine tanker om håret og en del billeder. 
For at svare Muttilove, kan jeg sige at jeg har haft det lyserøde garn i lidt over 8 år. Før det havde jeg det mere sporadisk, men i 8 år har jeg haft lyserødt hår uden pauser. 

Da jeg kom på ideen med det hvide pandehår, var det såmænd bare fordi jeg trængte til en afveksling af den udgave, hvor det hele var lyserødt. I starten havde jeg også hvide "bakkenbarter", men det droppede jeg, da jeg klippede mit hår i page for et par år siden. Det blev for kort til at effekten kunne ses når jeg satte det op. Jeg kunne ellers godt lide mine hvide sidepift, men kunne åbenbart bedre lide pagehår. 

Når jeg laver mit hår, så bleger jeg det først, og derefter deler jeg pandehår og resten op i to, kommer olie i den hvide del, så det lyserøde ikke finder på at smitte af. Olien mætter hårstrået. Jeg bruger bare mandelolie. Så klasker jeg lyserød hårfarve i resten. Jeg gør det ret meget på rutine, for jeg har jo gjort det så mange gange. 
Jeg overvejer tit at prøve noget nyt, men det her fungerer jo så fint. 

Marinaden spørger:
Uh, her er en god én: Hvorfor vil du ikke have børn?

Det er et af det spørgsmål, som jeg overvejede ikke at svare på, fordi det på en måde er så privat, men på den side, så ligger jeg ikke skjul på, at jeg ikke vil have børn. 
Jeg har aldrig haft lyst til at få børn. Jeg kunne slet ikke lide børn, indtil de poder, som jeg i sidste runde omtalte som mine 5 store omgang kærlighed, kom ind i mit liv. Man kan godt sige, helt uden at lyve, at de ændrede mit liv en smule, eller meget. 

Jeg er stadig kun glad for børn jeg kender ret godt. Gode venners børn og nevøerne. Især nevøerne. Dem er jeg evigt taknemmlig for og vil gøre alt hvad jeg kan for dem.

Hvorfor vil jeg ikke have børn? Det er vel lyst betonet.
 Jeg synes tanken om, at der vokser en lille iglesnylter inde i maven på en lyder max klam og bagefter skal den hænge og igle den på ens bryster. Jeg er ikke til det. (Haha, det her vækker altid ramaskrig blandt mødre, for det er jo så smukt. For jer, måske, for mig lyder det ækelt.)

Jeg har heller ikke lyst til den måde et barn laver end liv om. Jeg er egoist, og kan lide at jeg styrer tingene og min søvn. Ikke den lille igle. 
Men man skal aldrig sige aldrig, vel? Det er ikke sundt, tror jeg. Jeg forbeholder mig min ret til at ændre mening. Fx ville jeg heller ikke afvise en mand med børn. 

Marian spørger;

Så vil jeg spørge hvad for noget musik du hører?

Og det skal du have lov til; Jeg nævner i flæng og uden rækkefølge, og ved godt at min musiksmag er meget dårligt opdateret;
Björk (fordi hun er så eksperimenterende og sej!!), The Specials, Madness, Straycats, Ella Fitzgerald, Heavy Trash, Figurines og Christian Hjelm, Amy Winehouse, Depeche Mode, Cure (jaah), Deadline, The defectors, Morrisey og the Smiths, Misfits, Nekromantix, Demeted are go, Blondie, Miss Li, Peaches, Raveonettes, Jack White, David Bowie, Cat Power, Leonard Cohen, Sebastian, The Strokes, Chicks on Speed og alt muligt andet! 
Min musiksmag er meget blandet og heldigvis for det. Musik gør mig glad og øger min lyst til at lave ting, arbejde og slappe af. 


Det var det for denne gang, det er så hyggeligt med de her spørgsmål. Cliff hangers denne gang går stadig på min kreativitet, men også på hvordan jeg slapper af og hvilken farve jeg ville vælge hvis der ikke var lyserødt på farveskalaen. 

TUSIND! ER DET IKKE FOR VILDEREN!???

Så er det nu, lige nu!

 Vi må leve i nuet, det ved jeg noget om i dag.

 Og lige nu skal vi fejre post nr:

Konfetti og flotte shakes, jeg giver jer det hele.

 I fortjener det, for i har holdt ud i gennem alle disse indlæg. Det er vildt. 

Jeg har ikke den største bloglæserskare, men i er så trofaste og jeg er så glad for jer. 

Der er kun tre af jer der har vovet skindet med spørgsmål til 1000-posten, men jer tre har til

gengæld rystet så meget ud af ærmet, så jeg bliver vist nød til at splitte det dem op i flere poste. 

Jeg tager dem i helt tilfældig rækkefølge, det lover jeg. 

Min seje strikke/rullebuddy Kirsten Marie, som mest holder til på Twitter har spurgt;

Hvad ville du gerne være, når du blev voksen, da du var barn, og hvorfor? Og hvor længe har du været lyserød?

Jeg starter med barnedrømmeriet. Jeg ville i mange år gerne være frisør. Det stoppede måske da jeg var 12. Jeg kan ikke huske hvorfor, præcist. Jeg synes åbenbart hår var sjovt. Så kom jeg til at tænke på klamt hår. Fedtet år. Skællet hår. Ildelugtende hår. Ad.

 Så holdte det op. Nu klipper jeg jo faktisk mig selv og nogle venner. Men jeg vil også hellere være designer. Jeg kan jo heller ikke tåle vand på hænderne. 

Jeg ville også gerne være noget med dyr. I ved, passe heste og hunde forevigt. Så gik det over til at jeg hellere ville leve af det kreative og det er aldrig holdt op. Det holder det nok heller ikke lige op med, men det er så pokkers svært at leve af. Jeg ved ikke hvad fremtiden bringer, og lige nu må jeg øve mig i nuet. 

Jeg har været vimmer med lyserødt i mange år. Siden jeg ca var 20 år. Nu er jeg 34. Hurtigt regner vi i hovedet og kommer frem til 14 år. Det er vilderen og længe. 

Marinaden har spurgt om en helt masse, så jeg når ikke hele vejen rundt i dag, men lad os starte hårdt ud. Med noget jeg slet ikke ved hvordan jeg skal svare på. Jeg prøver. Måske bliver det ekstremt kort:

Hvem var din første (eller største) kærlighed (Ja, sig en masse om dét.. Jeg har downtown Abbey-absti'er)?

Mit kærlighedsliv er en kedelig historie. Derfor jeg aldrig blogger om den slags. Jeg har haft én kæreste. Det varede et par år eller lidt mindre vist. Han var ikke nogen stor kærlighed. 

Det var sjovt at prøve at have en kæreste, selv om han boede 3 timers tog væk. Jeg var 28 år da vi startede, tror jeg. Han var vel den første, men ikke største. Det var ikke stor kærlighed. 

Jo, jeg har prøvet stor kærlighed. 5 gange. Heldigvis er de der endnu, de gange. De hedder Sebastian, Rasmus, Fjord, Mads og Sirius. De er mine søskendes børn. 

Men den slags kærlighed som Marinaden efterspørger; Der har ikke været nogen. Endnu? 

Med denne alvorlighed stopper vi spørgerunden for i dag, men jeg kaster et par cliffhangere ud, for jeg skal svare på ting som, hvorfor jeg ikke vil have børn, hvorfor jeg er kreativ og hvorfor mit hår er lyserødt og hvidt. 

 Og hvem vil ikke gerne vide det? Stay tuned!

HURRA FOR TUSIND!

Man må forresten gerne spørge om en smule mere, for vi er jo i gang med at fejre!

Flad som et smilefjæs

Om lidt skal jeg på arbejde. Jeg var der også i går.
Jeg blev så træt, at jeg var nød til at spise frysepizza og se teenagefilm.
Betændelse og antibiotika gør så træt, men er da trods alt på benene igen. Sådan næsten.
Ah jeg glæder mig til fyraften lige nu, så sal jeg ligge ned igen!

Jeg nåede til jobsamtalen torsdag aften, og fik afslag i går. Det er ok, for det var ikke mit drømmejob.

Nu må det være tid til at se fremad, og næste gang jeg poster noget her, så er det indlæg nr. 1000, og trods overmandende træthed, vil jeg prøve at gøre det festligt, sjovt og svare på de der spørgsmål der er tikket ind. Store som små. Kom gerne med flere!

Kornblomstvej

en klagesang

Nå, mellemøresbetændelse?

Skal vi bare lade som om, at du ikke tvang mig til;

• To døgn i fosterstilling?
• Svimmelhed ala 20 hestes brandert, bare uden alt det sjove?
• At tude i venterværelset ved vagtlægen, bare fordi de andre tillod sig at skramle lidt?
• At bløde igennem i køen på døgnapoteket (det var klart også din skyld, hvis ellers)?
• At betændelse konstant løber ud af mit øre og får mit hår til at stritte underligt om morgenen?
• At jeg var nød til at sige nej til en vagt på mit ene job i dag?
• Forårsdage indendørs?
• Sidst men ikke mindst, at aflyse en jobsamtale i dag?

Nej, vi skal ikke.
Jeg ville have det meget bedre uden dig.
Jeg slår op.
Penicilin; DRÆB!

Som jeg nu spørger min sygdom spørgsmål,  kan du stadig nå at spørge mig om ting og sager

Vinylweekend

Pladespilleren har snurret lystigt i weekenden, ja, det er lige før,  jeg tror den tændte sig selv, da jeg i fredags kom hjem med soundtracket til 80'er kitchklasskikeren Pretty in Pink.
Nummeret lyserød vinyl.
I yndlings lyserød.
Med New Order, The Smiths og andre lydherligheder.
Åh, jeg kan næsten ikke få luft.

Vejret blev endnu mere slået ud da jeg lørdag eftermiddag tømte postkassen og der lå en pakke fra Brændstofs Marian med søde ord og flere herligheder.
 Jeg havde luret på hendes vinylservietter og spurgt hvor de var fra og vups fra det svenske, sender hun mig en pakke, fyldt med finheder.
Det var lige før, jeg kom i buksen over sugerørenes flyffy pastelfarve.
Takkeligtak M!
Jeg får den flotteste søndagsmiddag nogensinde.

Vi nærmer os noget meget rundt

Det her er nr. 996.

996 gange har jeg siddet foran skærmen og bikset en post sammen, så i kan lure med på hvad jeg laver, og så jeg kan få min lyst til at vise alt og intet frem.

Om et par dage rammer vi nr. 1000, og den post vil jeg gerne udfylde med noget du gerne vil vide noget om.
Er det noget som du undrer dig over på eller om de nye eventyr?
Noget med farver, højde eller liv?
Alt muligt. bare ryst det hele ud af ærmet.
Er der noget du vil have billeder af?

Skriv i kommentarfeltet eller på de nye eventyrs facebookside, så kaster jeg mig ud i svar lige om lidt.

Jeg vil forsøge at svare ærligt på det der kommer, men sætter mig et lille forbehold, hvis der er noget jeg ikke har lyst til at dele.

Ha, mon der overhovedet er mere i vil vide??? 

rul og hop

Da jeg begyndte at rulle sidste år, så var det mest af alt for sjov skyld og fordi jeg ville lære det.

 Jeg havde jo ret, faktisk var det så sjovt, at jeg slet ikke lagde mærke til, at jeg blev afhængig af den motion det gav.

Den dag jeg rullede længst var 26 km, men for det meste var det bare en 10-12 km 2-3 gange om ugen. 

Hovedet anede jo slet ikke at kroppen ville have så meget mere, da sneen begyndte at falde, og rullerne blev stillet i vintergarage. Hovedet var godt klar over, at det savnede det sjove og kroppen sagde hurtigt at den ville bevæges. 

Min trænings buddy og jeg meldte os for sjov til en hulahop time henne vores discount fitnesscenter. En af de få timer med en ægte instruktør. 

Jeg er ikke bidt på samme måde som af rulleriet, slet ikke, men jeg smiler og griner over hele krydderen hver gang. 

Det er instruktørens skyld.

 Hun smiler, er så fin og glad når hun viser os hvordan man svinger ringen rundt, så man sveder som et lille lyserødt svin. 

Nogle af jer kender hende allerede, for det er Miss Mia, der viste sig i døren til vores første hulatime. Find hende også på youtube, hun er alletiders når hun løber rundt på kastellet med sine ringe.

Rulleriet er begyndt igen, og i Mills er der tilbud på lejer. 12 bobs stykket, så jeg tog forbi og købte erstatninger for de salthærgede, som jeg har i skøjterne lige nu. Jeg kom også til at bestille nye hjul. Bare fordi de var flotte.

En ny bremseklods røg også med hjem, trods mit mål er, at når sommeren er ovre, så bremser jeg uden tøsebremse. 

Mon jeg kan rullahoppe? Se, det kunne være sejt. 

lige som de andre...

Jeg har været i Jylland siden torsdag. Der var et par nevøer  eller tre der skulle passes fredag, men den egentlige grund til turen var at min mor fyldte 60.
60! Er i klar over hvad det siger om min alder? Hvad end det siger, så glemmer vi det igen.

Jeg håber at tyvstjæle et par gruppebilleder fra min mor, fra 60 års fejringen når Kristian Svensker sender dem til mor. Jeg aner ikke hvorfor de kalder ham Svensker, han lød enormt dansk, deres kammerat. De er skøre de jyder. Hvad det siger om mig, det glemmer vi også bare igen.

Som så mange andre gør, spiser jeg af med et par insta-skud, så halvdelen af jer har allerede set dem. Mit kamera kom åbenbart ikke op af tasken. Må tage mig sammen.
Lad os navngive billederne i flæng;
Vi har set broen før. Drenge ser disneysjov. Bror har gulvvarme og det er svært at rejse sig. Hunden er stor og blød og fælder. Ud og broder med DSB.

Og tillykke igen, Mutti, det har været hyggeligt det hele!

Så er der pynt til æggemaden!