Fredag formiddag er i dag noget med svømning. Selv om kroppen stadig er slatten efter sidste uges sygdomstur, så føles en halv time i vandet godt. Langsom svømmetur dog, det indrømmes.
Det indrømmes også, at kroppen måske ikke var helt parat, den har været lidt slået ud hele eftermiddagen, så nu forkæler jeg den med lyserød smoothie og håber den kvikker lidt op. Den synes vist også om, at jeg har sat en plade på den gule pladespiller og skruet lidt op. Det er jo fredag.
Og så dimser jeg for en gangs skyld med noget, som vist bliver til mig selv. Jeg ved dog ikke endnu ikke helt, hvad det bliver til, men det gør ikke noget. Dimseri gør mig glad.
I aften skal jeg drikke en øl med nogle af kollegerne fra det gamle arbejde. Vi kalder det håne-øl, for vi vil grine lidt hånligt af ejerne, som er skyld i at vi stadig mangler en masse penge. Vi håner dem, fordi de gik konkurs. Jeg er egentligt ikke ond i sulet, men mon ikke sådan en øl vil gøre godt i det rare selskab, for jeg var rigtigt glad for mine kolleger.
1 år siden
Dims away! altid spændende at se hvad du dimser med.
SvarSleti'm dimsing away! :)
SvarSlet