mandag den 12. marts 2012

analysetid igen igen

I slipper ikke for det, for de er jeres egen skyld. Det er jo jer, der søger herind med underlige, eller rettere yderst fornuftige ord nedfældet i en søgemaskine. Vi går bare i gang, ikke noget med noget. Bare lige på og hårdt, for der er mange denne gang.

Popcorn med solstråler; Jo altså det lyder lækkert og sommeragtigt, men jeg foretrækker mine med salt. Hvis du mener om vi kan poppe dem med solstråler, så vil jeg mene ja, hvis du ellers har lidt lækkert solfanger udstyr!

Friture ostepops; Hvor ved du fra, at jeg er kendt som en slags ostepopsnarkoman nede i frituregryden??? Scary. Stalkertype!

Sko på til ridning; Ja, altså med mindre du er typen med blomsterkrans i håret, og ingen hjelm, så vil jeg anbefale bare en lille let sko på når du hopper op på en hest. Mest fordi nogle gange skal man hoppe af hesten på en ond hård grussti eller gårdsplads, og det gør skisme da nas.

Menneskenæsen; Hvad vil du vide om den? Eller har du bare aldrig set en før? Det er den der underlige let pustende devise, der sidder og stikker ud lige midt i et menneskeansigt. Den er ikke altid lige flot.

Hvordan tegner man en isbjørn?; Jo, du tager noget papir fx, og så en skriver af en slags og så begynder du et sted. Og lige pludselig har man tegnet en. Som jeg har gjort her.


Converse negle; Lyder klamme. Som nogle svampebefængte gule sager, der ikke kommer ud af gummiskoen nogen sinde. Underligt nok, ser mine ikke sådan ud. Heldigvis.

Heste røv; Ej, er du en pevert? Stop lige nu. Men hvis du er anatomisk interesseret er den bagerste part på en hest, lige inden halen.

Rotte fødselsdag; Kinesisk horoskop eller lidt for glad for din kælerotte?

Søde venne beskeder; Jeg får masser af dem, vil du låne nogle?

Mad med lort på; Klamt igen. I er vilde med lort derude. Men nej, det er normalt ikke noget jeg spiser! Jeg tager gerne en mad med Tartex eller avokado.

Ægte spøgelser; Vogt dig for de falske. Du buhuuuuu'er på en meget kunstig måde.

Hvordan man bliver til en vampyr; Man blotter sin hals om natten og håber ens vener ser fristende ud for en der allerede er vampyr, og at den pågældende synes, at man virker flink nok til, at de gider hænge på én resten af evigheden, eller til Buffy kommer med en træpind.

Bogstavet D skrevet street; Den er jo let, men det er altså forkert stavet: Sdreed.

Den sjove sans; En sans som jeg, her i et anfald af selvfedme, synes jeg besidder.


Det var så det for denne gang. Bliv ved med at søg herind, for jeg morer mig!











8 kommentarer:

  1. Hahaha! De er altså virkelig sjove, de søgeord. Jeg har også et par virkelig interessante af slagsen indimellem, men dine er lige lidt bedre. :D

    SvarSlet
    Svar
    1. De er jo egentligt ret banale, og det handler måske om at jeg kommer til at tviste dem lidt hen i den retning man gerne vil have dem i analyse delen ;)
      Jeg vil nu gerne se dine delt ud en dag også!

      Slet
  2. Jeg blev simpelthen nødt til at lukke eventyrblogvinduet fordi jeg grinede alt for højt til at at det var passende i klasselokalet. HA!

    SvarSlet
    Svar
    1. haha, ej, jeg er så glad for at du rent faktisk griner af dem, for jeg har det sååå sjovt og hyggeligt med at analysere dem, hver eneste gang! Yay!

      Slet
  3. Det er jo så fantastisk morsomt!!!

    <3

    SvarSlet
    Svar
    1. :D Yaaay!

      Og hej Karla, længe siden! <3

      Slet
  4. Jeg synes helt klart, du har den sjove sans! Og tak fordi du deler den!

    SvarSlet
    Svar
    1. tak fordi du synes det. Yay, tak er fedt!

      Slet

Uh, skal du til at kommentere? Hold da kaje, hvor jeg glæder mig!