fredag den 25. november 2011

FJORD!

Min bette nevø er nu næsten 3 1/2 år, og han har siden før, at han kom ud af hans mors mave heddet Fjord. Problemet er bare at det må han ikke. Nej fy skamme, for det er ikke godkendt af familiestyrelsen.


Jeg har talt denne sag her før, men det lykkes ikke min søs og familien, at få godkendt den bettes navn. Nu starter "kampen" igen, så jeg starter også igen, og det gør jeg med at citere min søs:


"Fjord" er et beskyttet efternavn, og derfor kan det ikke umiddelbart godkendes som fornavn. Men vi synes det er et super fint navn, som vi synes vores søn skal bære! Igennem de sidste 100 år er der mere end 500 som har heddet Fjord, men i dag er der kun 5 tilbage. Desværre skal der i følge navneloven være mere end 25 der bærer et navn, før det er "almindeligt brugt" og umiddelbart kan godkendes. Men hvordan skal der nogen sinde komme 20 mere når navnet ikke er godkendt!? Det betyder at navnet er dømt til at uddø - det er da ikke i orden for et flot navn. Vi har ikke nogen stærk sag, så vi har brug for støtte i denne sag! Hjælp os med en underskrift, så vi kan vise Statsforvaltningen at der er mange der synes at navnet Fjord skal bevares!!



Jeg opfordrer jer, mine gode læsere, til at skrive under, hvis i har det ligesom os, for han kan jo i vores øjne, stadig ikke hedde andet.

Min søster har haft kontakt med en af de gamle mænd, der hedder Fjord, som også er meget ærgelig over, at hans navn uddør, bare fordi hans navnebrødre er gået bort. Ikke engang hans oldebarn måtte komme til at hedde det. Det er sgu da lidt trist.

Jeg har siden jeg var en hel del yngre, altid været meget glad for de gamle nordiske navne, både fra mytologien, men også de gamle naturnavne, som Fjord, Bjørn, Birk, Liv osv, så modstandernes argumenter med, at det er et fjollet navn, som det er synd for drengen at have. Eller hipster-moderne på den dårlige måde. Det preller af på mig. 

Sådan cirka, for selvfølgelig er jeg da typen, der ikke kan lide at man kritiserer min families valg. Jo, jo, sådan er jeg da.(Så spar mig for den slags kommentarer. Jeg respekterer jeres holdning, men, du ved, der er ikke nogen grund til at skrive det, jeg har hørt det før)

Nå, men du kan skrive under lige HER, og følge sagen på denne facebookside.

AAArhmen, se ham lige; Vi da ikke kalde ham andet end Fjord, vel? Søde bette gut.



9 kommentarer:

  1. Det er hermed gjort! Jeg har selv et "usædvanligt" navn - jeg hedder Thit, er opkaldt efter Johannes V. Jensens forfattersøster Thit Jensen og vi er kun en lille flok, der har det skønne navn i DK! Det var absolut ualmindeligt da jeg blev døbt, men heldigvis trodsede mine kære forældre det og gav mig mit navn - jeg kan ikke være andet end en Thit!
    Jeg håber I kommer igennem med sagen! De gamle nordiske navne er smukke og har stor betydning for vores kultur, de må ikke uddø.
    Jeg synes Fjord ligner en Fjord!
    Mange hilsner
    Thit! (thitbirk@gmail.com)

    SvarSlet
  2. Hvor er det da fjollet, at Fjord ikke må hedde Fjord (så fint et navn).

    især fordi man i Danmark, f.eks gerne må hedde Storm i Danmark!

    Jeg håber på og krydser alt hvad krydses kan for at det lykkes!

    SvarSlet
  3. Jeg er den vildeste fan af din nevø, som naturligvis ikke kan hedde andet. Er dog lidt ked af, at du ikke postede billedet, hvor han har højhuse malet i ansigtet!

    SvarSlet
  4. @ Anonyme Thit; Tak Thit, med det fine navn. Jeg har en veninde der også hedder Thit, jeg er pjattet med det!

    @ Superhelten; Faktisk er det samme historie med Storm, det blev bare gen-godkendt, som vi håber med Fjord. Tak for støtten, ved det betyder meget for min søs.

    @ Ditte; Godt med en fan, der gerne støtter! Du skal bare trykke på etikketten med "ungerne", så kommer højhus Fjord frem lidt nede af listen!

    SvarSlet
  5. Han er helt klart en Fjord! hilsen Iben - som ikke måtte hedde Chris!

    SvarSlet
  6. Jeg har egentlig aldrig studset over navnet. Var overbevist om at Fjord var så godkendt som det kunne blive.
    Men underskrift sat. Det er et fint navn!

    Et tip til din søster: nu om dage fungerer en "synes godt om" side bedre end en gruppe. Det er nemmere at tilmelde sig + når din søster skriver derinde, så bliver det slået op i folks nyhedsstrøm - nu skal folk huske at tjekke gruppen for nyheder. Og det glemmer folk gerne. :)

    SvarSlet
  7. Jeg har underskrevet - kan man linke til den side via. FB fx ??

    Selvfølgelig kan/skal han ikke hedde andet !!!

    Smil fra Maria :)

    SvarSlet
  8. Updatering - Det kunne man :)

    Jeg har smidt underskiftindsamlingen på min FB-væg. De plejer at være søde til at hjælpe... :)

    ( Håber det er okay ?? )

    Smil fra Maria :)

    SvarSlet
  9. Tak Maria!!!!! Det glæder helt sikkert helt til Vesterbro hos min søster!
    Og tak til jer alle, for jeres støtte om det lille vandrelaterede navn!

    SvarSlet

Uh, skal du til at kommentere? Hold da kaje, hvor jeg glæder mig!