søndag den 29. december 2013

Postjul

Julen. Den var rar og rund.
Og gjorde mig så doven. Min computer blev slæbt rundt til 3 forskellige overnatningssteder, men den kom aldrig op af sit kuffertskjul.
 Mine intentioner om at amokblogge i mine tiltrængte fridage, blev ved tanken. Det samme gjorde den med at kun tage billeder med mit kamera. Ikke med min telefon. Den lykkedes slet ikke.

Det var der så meget andet der gjorde. Mine planer om at hygge og slappe af og æde mig kuglerund i juleslik, den har jeg gennemført.
Selv da jeg lå kulderystende under et uldtæppe med en hals så øm, at jeg forledtes til at tro at nogen havde voldtaget den med juletræet på rådhuspladsen, der kunne jeg da sagtens sluge de chokolader min bedstemor stillede frem foran min næse.

Nu er jeg hjemme og tømt tlf for juleglimt. I får dem.

Her ser i en flot kugle. Eller den var flot.
Og har været min mors bedstefars.
Jeg smadrede den, da jeg ville hænge den på det træ min mor, havde ventet med at pynte, til jeg kunne indfinde mig på den jyske halvø, og være med i traditionerne. Jeg er ikke stolt.

Min nevø på 3 år gave mig en mumipung med den besked, at den var til min hårspænder. Jeg sendte dette bevis hjem til Vesterbro, så han kunne se at jeg adlyder hans mindste vink.
Det lille hjerte i lynlåsen sagde han var fordi han elsker mig. Det er derfor jeg adlyder, jeg kan da ikke andet.

Ude ved min bror gik jeg lige uden for han matrikel og kiggede på solnedgangen. Så var det, at jeg godt forstod, hvorfor bror holder af provinslivet.

Hos min bedstemor holder vi altid mest til ved køkkenbordet under de fineste lamper i verden. Det har jeg siden jeg var barn klippet, klistret, syet, tegnet, spillet scrabble og talt med hende i uendeligt gode timer.

 Lyset på havnen i Århus var dragende, og jeg sejlede ud i det, og hjem mod det københavnske i går.

3 kommentarer:

Uh, skal du til at kommentere? Hold da kaje, hvor jeg glæder mig!