søndag den 1. december 2013

Glædelig 1.december!

Vi starter december med et show off af mine julemumikrus og kalenderlyset, som hvert år bor i årets krus. Lyset står i grødris og er fæstnet i bunden med noget så ujulet som gaffertape. Det holder med de simple virkemidler, og laver ikke klisterspor i kopperne. Gaffertape for ever.

Jeg kan allerbedst lide de mørke julekrus, jeg synes de illustrerer en vintermørk, finsk mumidal bedre end de overbelyste, hvide baggrunde, men jeg holder nu af dem alle seks.
Jeg har samlet på stellet i en små 10 år nu, men har ikke julekrus fra hvert år. Der har været krus, der ikke helt faldt i min smag, og mere manicsamler er jeg ikke, til at ikke kunne vælge fra. Jeg har i skrivende stund 33 krus, og det er, måske, en smule overdrevet, når jeg påstår jeg ikke er maniac.
Da jeg studerede i Kolding var der også et enkelt julekrus, som jeg ikke nåede at få fat i. Dengang kunne man ikke få dem her, der og alle vegne, og jeg nåede ganske enkelt ikke til Århus eller Kbh for at købe kruset i tide.

Vi kigger også på min fars fasters gamle nisse, som er min yndlingsnisse, og sidder oppe i hjørnet af første billede. Han er så gammel at han er ved at gå i opløsning.
Hvert år bliver han svøbt i blødt stof, så han ikke får flere skader, men hans hænder, dem kan jeg ikke redde. De smulrer fra mig, og ham, den lille nisse.








8 kommentarer:

  1. Rigtig god I. advent til dig -hyggeligt med gamle nisse :-) kærlig hilsen mor

    SvarSlet
    Svar
    1. I lige måde! Håber i hygger i Bønnen! Klap lige Sofus på hovedet fra mig.

      Slet
  2. Svar
    1. i lige måde, glæder mig til din kalender!

      Slet
  3. Der er intet som at gå amok i at samle :D Rigtig god 1. december!

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, ja det er jo noget du kender til!

      Slet

Uh, skal du til at kommentere? Hold da kaje, hvor jeg glæder mig!