torsdag den 21. november 2013

Pas på med at klikket på linket! Det sluger alt din tid!

Det der arbejde, det tager så sindssygt meget af ens tid!
Jeg aner ikke hvad andre folk gør, men jeg kæmper med at få tid til familie, venner, strikkeklub, rulleri/træning, og mig selv, sgu.

Nu har en af damerne fra strikkeklubben tilmed sendt mig en liste over webcomics, som jeg ikke kender, og som jeg ikke kan løsrive mig fra.
Det nærmer sig pinlige tilstande, hvor jeg på arbejdet tænker om jeg kan snige mig op til computeren og skrive vigtige mails (læse tegneserier).
Jeg har jo slet ikke tid til det!

Travlheden går også ud over mit garn, altså det på hovedet, for jeg plejer at klippe/blege/farve det hver 8. uge og nu er der gået ca 12. uger.
 Snak lige om polsk havneluder udgroninger. Nu har jeg lige klippet det lidt for kort og sjusket, og i aften må den stå på bleg og farv.

Internettegneserien jeg ikke kan løsrive mig fra lige nu, er Questionable Content, som jeg trævler igennem fra 1. stribe, er nået til 405 ud af 2851. Det tager sin tid, men hold nu kaje, hvor jeg hygger mig med det.
Jeg tør slet ikke klikke mig ind på alle de andre links, Sam har givet mig, det ender jo med, at jeg laver en dynehule med min computer, som jeg aldrig kommer ud af!




1 kommentar:

  1. uha velkommen i klubben med manglende tid, jeg kender det så godt. Har derfor altid håndarbejde med, når vi kører bil ;-) trøjen ligger i eddikevand ;-) god dag knus mor :-)

    SvarSlet

Uh, skal du til at kommentere? Hold da kaje, hvor jeg glæder mig!