onsdag den 2. januar 2013

Tone og John

Lige inden jul fik jeg en bestilling på en navneillustration, til et par, der har været sammen i rigtig lang tid og har jubilæum lige om lidt.
Gavegiveren blev dog så glad for resultatet, at de fik den allerede til jul, så i får se den nu.

Parret bor på en gård i Norge, er glad for deres katte, deres irske setter, haven med æbletræer, deres landrover, bøger og manden er handy så de basker, så jeg tegnede ud fra disse hints, som jeg jo ofte gør. Det gør illustrationen personlig og vækker ekstra glæde hos Tone og John.
Det var udfordrende, men sjovt at tegne til voksne mennesker denne gang!

Se mine andre navneillustrationer lige her.





Du kan også få din egen personlige illustration;
En illustration koster 450 kr. for de første 5 bogstaver, og 50 kr. yderligere for hvert efterfølgende bogstav.
Man får en unik håndtegnet illustration, og jeg tegner gerne jeres egne interesser ind i illustrationen.
Størrelsen på illustrationerne fremgår af billederne.
Kontakt mig på mail; pillepernille snabela gmail.com 


6 kommentarer:

  1. Hvor ER den fin! Jeg er vild med Johns N. :)

    SvarSlet
  2. Fedt, jeg var lidt i tvivl om hunden var lidt svær at tyde!
    Tak, frk Secret!

    SvarSlet
  3. Du er dygtig og Tone er mit yndlingspigenavn, så jeg synes det er meget meget fint. Jeg har noget lyserødt tyndt uld til at ligge. Der er fine grå striber vævet ind i det. Det er som om der står Pille på det. Vil du have det? Det ligger hos mig her i Hjortshøj, jeg vil gerne sende det til dig hvis du tror du kan bruge det. Der kan godt blive en kjole/nederdel/jakke ud af det. Det er faktisk Paul Smith som har designet det for at det ikke skal være løgn. Kh Anja, anjadalby@gmail.com. Send din adresse til mig hvis du vil have ulden i postkassen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Anja! Hvor er det længe siden. Jeg savner din blog, jeg siger det bare! Håber alt er vel. Det uld lyder fint og rart og jeg modtager det meget gerne. Jeg smider dig lige en mail.

      Tænk at Tone er dit favorit damenavn, det er altså også mægtigt fint!

      Slet
  4. Årh, det er så sejt. Vildt god gave. Du er bare dygtig til det tegneri, jeg er så imponeret hver gang!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Cille, rosen varmer kinderne.

      Slet

Uh, skal du til at kommentere? Hold da kaje, hvor jeg glæder mig!