midsommer blues

Faktisk fik jeg ikke den helt store omgang midsommer blues i år, får næsten altid en snert. Sommeren aftager, og det er altid lige når jeg synes, at den er gået i gang. Det skete ikke så meget denne gang, jeg var i rart selskab af nogle af damerne fra min studietid. De er søde og hyggelige.

Den eneste blues jeg blev ramt af, var ikke af de lyse nætter der nu aftager, men der i mod af, at de andre snakkede om bolig. Enten har de egen andelsbolig eller er på udkig, med banken i ryggen og faste indtægter.
Det gør mig sgu lidt ked;  jeg er et par år ældre end dem og alligevel ikke har fået et job eller min helt egen lejlighed (eller mulighed for at købe). De ting hænger jo sammen. Uden fast job vil banken ikke låne mig penge og jeg har ikke nogen formue. Det er nederen. Man kan have en nok så fancy uddannelse, men hvis der ikke er job at finde, så kommer taber-følelsen hurtigt snigende.

Heldigvis ændrede samtalen spor og jeg kunne være med igen, og humøret steg lidt igen.

Vi var henne på Ofelia Beach, Per Stig Møller holdt båltale og heksen blev futtet af.
Jeg er pjattet med bål, men det har var sådan et vandbåret et, hvor man ikke kunne varme sig. Og vi lugtede ikke engang af bål, da vi cyklede mod Amager. Det var en lille smule falsk, man skal da stinke helt vildt efter at have været til bål!

Ingen billeder af damerne, glemte at spørge om de ville udstilles på dette sociale medie.