Jeg har forfattet det ene blogindlæg efter det andet. Jeg sletter dem, eller gemmer dem som kladde. Skriver løs. Jeg har lige fundet ud af, hvorfor min bloglyst døde:
Jeg er blevet underkendt. Igen.
Og det vil jeg fandme ikke finde mig i.
Ingen, og slet ikke den underkendende, skal tage glæden ved noget, som jeg holder så meget, af som denne blog, og hvad den har ført med sig af venskaber og tro på mig selv, fra mig.
Fandme.
Og fandme igen.
Jeg vil ikke underkendes. Det er mig, der har ret.
High five til mig selv.
High five til dig. Det skal du ikke finde dig i!
SvarSletTænk det har taget mig et par mdr at finde ud af det. Endeligt er jeg vred, efter mange år med forståelse og forklaren til personens fordel. Det er sgu meget fedt.
Slethigh five & knuckles!!!:-)))<3 kh muttilove
SvarSletTak, MuttiLove! Jeg er så glad for at du altid hepper på mig!
SletJaaa, kommenterer sjældent, men high fives herfra. Har savnet dine skønne pinke ord og billeder
SvarSletMen vi ved endnu ike hvor tit der vil blive blogget, men sikkert oftere end én gang om mdr.
SletDejligt at have været savnet, har fået så lidt reaktioner, at jeg tænkte at det var sgu nok fint nok, bloggen har haft sin tid-agtigt.
Kommentar og høj femmer tak!!!!!!!
Ihhh, du må ikke forsvinde, Pille. Kommenterer aldrig, men knuselsker ikke destomindre din lyserøde blog - håndkartofler herfra!
SvarSletIh. Tak. Jeg vidste slet ikke at jeg ikke måtte forsvinde. Tak du anonyme.
SletHighfive back!
SvarSlet- Anne
yiiiir *klask*
SvarSletJuhu, kom endelig tilbage! Jeg kommenterer også sjældent, men læser grådigt og besøger ofte. Så skriv endelig glad.
SvarSletÅrh, manner. Alle i anonyme, som hepper. Bare jeg vidste hvem i er. Eller måske er det meget godt, jeg ikke ved det. Jeg prøver virkeligt at komme tilbage. Kæmper nærmest. Tak.
Slet