Slet ikke et fattigt ord

Jeg ved slet ikke hvilket ben jeg skal stå på, det er derfor jeg har været langsom. Det er overvældende med den opbakning, fra kendte og ukendte, som min post sidste søndag, sendte i min retning.

Jeg tror ikke, der før, har tikket så mange kommentarer ind hverken her, på twitter eller insta. Det hjerte, der nervøst sendte indlægget ud på internettets usikre grund, blev de følgende dage roligere.
Genkendelse og erfaringer blev delt ud af jer. Mine hemmeligheder skal slet ikke være hemmeligheder mere.

Ord som "stærk skrevet", "hvor er det godt du deler", "hvor er det godt skrevet" og "tabuet er brudt" fløj om ørene og gjorde mig ydmyg. På en god måde, for det er så sundt at høre andres historie, at spejle sig og sammen rejse sig fra gamle mønstre.

Jeg er glad for at jeg gjorde det. Jeg er glad for at i passede på mig, da jeg postede det mest sårbare i bloggens historie.

Aldrig har en blogpost på de nye eventyr fået så mange hits. Bare første dag læste næsten 600 mennesker mine ord.
Fordi i forstod, gav mig rum, delte og bare var her: