mandag den 14. oktober 2013

NYHEDERNE! Ohlalala

Som en slags efterdønning efter weekenden byder mandagen nu på en slags forsinkede nyheder.

Fredag startede lækkert med, at jeg rullede rundt i en cirkel. Altså på de 8 hjul. På en catwalk. 3 shows i streg. Hvorfor gjorde jeg nu det? 
Textilskolen, som jeg til tider underviser på, manglede rullemodeller til elevernes kollektionsfremvinsning, og da jeg til lærerenes sommerfest havde ævlet(læs; blæret mig) lystigt om mine rulleskøjteevner, så var det jo nærliggende at høre, om jeg havde lyst. 
Jo jo, da, trods den underlige følelse af at være model for sine elever. 
Eleverne stod selv for makeuppen og jeg så sådan her ud. De forsinkede nyheder håber på, at der kommer flere billeder fra eventen inden længe. 


 De forsinkede nyheder kan også oplyse om at piller ikke altid gør rask.
Således havde en læge ordinæret mig, at tage nogle af slagsen fredag aften, for de kunne give kvalme og metalsmag i munden, men det ville jeg jo ikke opdage, når jeg sov.

Næh, nej, jeg opdagede da slet ikke at de gjorde mig så svimmel, at min seng snurrede rundt, at synsforstyrrelser gjorde mig bange for, at jeg var ved at blive skør.
Jeg lagde næsten heller ikke mærke til kvalmen og madleden, der fik mig næsten fik mig til at kaste op gentagne gange.
Metalsmagen?
Nej da, den bemærkede jeg da heller ikke, det kan jo umuligt være den, der fik alt vand til at smage af jern hele weekenden, vel?
Jeg opdagede heller ikke den bragende hovedpine, der kom snigende hen på morgenen. Næh da.
Nej, hvor var jeg glad da min kollega, på jobbet, troede jeg havde været på druk, da jeg trods dårligdom slæbte mig på arbejde i 5 timer.
Resten af lørdagen bemærkede jeg heller ikke, at jeg lå i sengen og rallede.
Nu undrer du dig nok, om jeg tog næste portion pille søndag aften? For man skal da gøre som lægen siger, ikke?
Der må jeg skuffe både dig og min autoritetstro. Det kan godt være pillerne er i en pæn lyserød blisterpakning, men dem skal jeg satme aldrig have indenbords igen.



De forsinkede nyheder håber på en god ny uge, for de kan oplyse, at der så sådan her ud, lige foran mit vindue i morges. Det fik jeg til at tro på det.
I de næste dage skal jeg undervise i modeillustration på Textilskolen, jeg glæder mig til et gensyn med dem deroppe i Holte.

Happy ny uge, roger and out fra de forsinkede nyheder. 


4 kommentarer:

  1. Ej. Det lyder da også rimelig klamt, kan godt forstå, du ikke vil have flere af dem. Adr. Men sejt, du fik kæmpet dig af sted alligevel!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tjo, nogle gange skal man måske lære at blive hjemme, jeg var ikke den mest oplagte værestedsmedarbejder lige den dag. Tålmoden sættes på prøve, når de sindslidende gakker lidt og man har det skidt.

      Slet
  2. Årh,textilskolen...! Der har jeg lært at sy og strikke og tegne af dygtige damer og boet med verdens pæneste udsigt og veninder,der viste sig at være de bedste,man ku' drømme om. Det er 12 år siden (fuck,jeg er gammel!) og der er vist en del,der har ændret sig siden. Men det må være et dejligt sted at undervise!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er virkeligt fantastisk deroppe i skovbrynet, jeg har undervist der nogle gange efterhånden og det er en fryd at gå på arbejde langs Vejlesøen.
      I år er det 10 år siden jeg startede på Designskolen og jeg er mindst lige så gammel.
      Man bor ikke på skolen mere, men det er stadig en stemning af at virkeligt høre til stedet, når man går der.

      Slet

Uh, skal du til at kommentere? Hold da kaje, hvor jeg glæder mig!