lørdag den 5. oktober 2013

Nogle gange går jeg ud i skoven og bærer en bjørn på min ryg

I går eftermiddag kom jeg træt hjem fra arbejde. Sådan drænet træt.

Hurmøret vendte instant, da jeg kiggede i postkassen og der lå noget brunt pap til mig. Hyggetrangen kastede mig ud i snackskål og tekande og indholdet af det brune pap.

Jeg har elsket tegneserier siden jeg var lille. Der trævlede jeg Anders And, Fantomet, Basserne, Gammelpot, Hulken igennem. De var ikke svært at finde, for de var inde på min brors værelse.

Nu er jeg jo temmeligt voksen, men jeg er ikke vokset fra tegneserierne. De glæder mig og jeg kan spendere meget lang tid med at stene rundt inde i Faraos cigarer.

Jeg læser alt fra Tank Girl til Astorid Pylop. Og ham den japanske. Og alt muligt lige midt i mellem det hele.

Derfor var det ret vildt at åbne det brune pap. For der gemte sig et alletiders hæfte.
Pope Hats. Frisk fra presse.

Slugte den alt for hurtigt, historien om pigen, der lever en en lettere surrealistisk tilstand at almindeligt liv og møder med et spøgelse, mens hun kæmper med et tungt sind.
Det lyder så alvorligt, men det er så fint, sjovt og dejligt at læse/kigge på.

Hvem var det, der vidste at jeg elsker den slags? Det var en gut i Århus. Som har lavet sig et forlag, så han bl.a kan udgive Ethan Rillys fine streger. Jeg tror han vidste det, fordi han er kærester med sejheds Anne.

 Selv den lille fugl kunne ikke vente. 


Og ved i hvad. Han er sgu så flink, ham fyren i Århus, så hvis i svarer mig på, hvorfor i elsker tegneserier, så kan i vinde et eksemplar af Pope Hats.

Nå, ja ok, måske er min blog ved at udvilke sig til ren give away, men øh. Det er da trods alt med gode ting. Jeg havde ikke set det komme selv. Nå.

Slå jer løs, for pokker, Og hold op jeg grinede af det med bjørnen. Lollede. For mig selv.
Ok, måske klukkede jeg kun, men jeg elsker det.

Jeg trækker lod allerede på torsdag d. 10.10, så let rumpen.


11 kommentarer:

  1. Jeg har det lidt blandet med tegneserier, fordi jeg altid kommer til at stormlæse dem alt for hurtigt, så jeg misser mange detaljer. Men så læser jeg dem igen. Og igen. Og igen. Og så sætter jeg pris på at læse dem langsomt og få alle tegningernes detaljer og sammenhæng med ordene med.

    SvarSlet
  2. PS. Der er en kylling i din te! :D
    PPS. Jeg kan godt lide din hyggekrog her :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej nej det er en ubåd! Men ok, den ligner en kylling her.

      Jeg gør det samme. Læser for hurtigt. Godt man kan genlæse!

      Slet
    2. Nåh, så kender jeg den da godt, den er så fin! Elsker gode, kreative teæg :)

      Slet
  3. Hej Pille. Jeg ved faktisk ikke hvorfor jeg elsker tegneserier, men det har jeg altid gjort. Det startede med min fars Tintin og bevægede sig derefter over til Bilal og Moebius. Nu læser jeg alle dem jeg kan få fingrene i, uden åbenbart at vide hvorfor. Men jeg elsker tegninger og jeg elsker gode historier, så en kobling af de to ting kunne være et godt bud på hvorfor jeg stadig i en alder på 38 år synes de er vidunderlige. Min mand må endda finde sig i en Moebius plakat i soveværelset, som gør mig glad og godt til mode hver aften inden jeg skal sove. Håber du har det dejligt, knus fra Anja

    SvarSlet
    Svar
    1. Ah, mon ikke din mand også er bare lidt glad for den plakat? Det ville jeg nemlig være.
      Og hej Anja, jeg har det alletiders, og det håber jeg også du har ude i din lille økoby!

      Slet
  4. Jamen, hvordan skulle jeg kunne lade være med at elske tegneserier? Jeg mener, jeg elsker bøger. Ord og historier som lærer mig nyt eller det jeg allerede ved, men på en ny måde. Og jeg elsker streger og mimik og komik og underfundigheder og sårbarheder. Det kan tegneserierne. Det er totalt dobbelt op. Det bliver jeg aldrig træt af.

    SvarSlet
  5. Tegneserier og graphic novels står mit hjerte meget nær og har gjort det altid. Jeg startede med Anders And (har stadig mange hundrede liggende hjemme hos min far) og fortsatte med Tintin, Asterix og Obelix og Valhalla, som min far trofast havde samlet i mange år. Senere blev det hesteblade som Wendy og Mit Pony Blad (igennem sidstnævnte mødte jeg min stadig rigtig gode veninde Lærke), og i dag læser jeg alle de graphic novels jeg kan få fat på. Mine yndlings er de lidt melankolske (så jeg glæder mig til at læse Pope Hats på den ene eller anden måde!), og jeg læser dem også igen og igen. Og igen! :)

    SvarSlet
  6. Svar
    1. Arhmen, du vil elske den, Tine, det er jeg sikker på!

      Jeg havde abonnement på Penny (som det hed inden det skiftede over til at kun have Wendy historier. Det var væsentligt bedre dengang)
      Valhalla har også altid været mit hjerte nært.

      Slet

Uh, skal du til at kommentere? Hold da kaje, hvor jeg glæder mig!