For der er noget der gør mig glad langt ind i sjælen. Det er underligt. Simpelt og uundværligt.
Hvorfor vil jeg ikke have mine egne, når det kan gøre mig lykkelig, at et lille menneske sætter sig på mosterstolen, når vi tager på eventyr sammen, helt alene?
(og jo, jeg ved jo godt hvorfor jeg ikke vil. En sang om frihed og en sang om rummelighed)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Uh, skal du til at kommentere? Hold da kaje, hvor jeg glæder mig!