torsdag den 28. februar 2013

...den har da også følelser

Jeg har en bekendelse. Den er ikke så stor, men den er lige her.
Jeg lægger alt for meget personlighed ind i materielle ting. Fx ligger min gode gamle telefon på min lille bord endnu. Fordi det er synd for den, at den bare sådan er blevet skiftet ud med en nyere model. Det kan da kun gøre den ked af det.

Nu ligger den der med støv på, i selskab af en øreprop og en hundelampe. Jeg tror den er ret ligeglad med udskiftningen. Faktisk tror jeg slet ikke den føler noget som helst, den ligger jo bare der og er en ting.
Jeg lover at gemme den væk i dag. Den er jo stadig en fremragende reservetelefon, så den skal jo ikke bare kasseres, vel?


4 kommentarer:

  1. Køb taletidskort. Så har du en datingtelefon. Eller en jobsøgningstelefon.

    SvarSlet
    Svar
    1. Datingtelefon! Du siger noget! Men jeg dater jo ikke rigtigt nogen.
      Jobsøgningstelefon? der er det vel lettest at bruge sit ægte nummer?

      Slet
  2. Jeg gad godt at have en jobtelefon, så jeg vidste, det var vigtigt at svare, når den ringede.

    SvarSlet
    Svar
    1. hahha jeg tager jo altid, nærmest, min telefon. Jeg er bange for at min job og date tlf aldrig ville ringe!

      Slet

Uh, skal du til at kommentere? Hold da kaje, hvor jeg glæder mig!