tirsdag den 14. februar 2012

Ens? Og og'er.

Nogle gange passer man ikke sin blog så godt. Det er fordi man er arbejdsløs og ikke oplever en skid.

Og fordi man lige skulle afslutte noget, man havde startet med én, men som ikke skulle være.
Og faktisk være ret glad for det, selv om man overhovedet ikke havde set det komme.
Altså det, at være ret så glad for afslutningen.
Og virkeligt håbe, at det kan blive lige som inden, at man startede det, for det var sjovere!

Nu går jeg lige over til at skrive i jeg form igen. 
Det er ligesom lidt lettere, fordi jeg er i sådan en håbe tid. 
Jeg håber at nye eventyr snart dukker op. 
Og nyt arbejde.
Jeg håber også, at den beslutning min bror har taget, er den rigtige, men jeg er egentligt ikke i tvivl, for det er det. 
Jeg håber også at nogen snart går konkurs, så jeg kan få mine penge!

Men jeg håber altså allermest på de der nye eventyr! 

Alt i mens jeg håber reder jeg mit hår, med min nye svenske kam, og ordner mine negle.



 Der skulle have været mere forskel på farverne mellem den nye og den gamle lak. Jeg tillader mig at håbe på, at de tørrer lidt mere forskelligt op, lige om lidt! Godt man så lige kan fokusere på stolen i stedet..




12 kommentarer:

  1. Jeg bliver en meget nysgerrig person, når jeg læser dit indlæg. Hvilken rigtig beslutning har din bror taget? Hvad har du lige afsluttet, og håber bliver som før det begyndte? Og kom dine negle til at se bare en lille smule uens ud i farven?

    Du behøver ikke at svare, for nogle gange skriver man jo netop indpakket, fordi man ikke har lyst til at pakke ud. Men derudover lyder den håbefulde tid meget rar.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh jeg ved det godt Ditte, men jeg bliver genert nogle gange og holder det lidt for mig selv. ...Men noget med en fyr ;)

      Mine fantastiske jyske nevøer er skilsmisse-børn nu, så det er sådan en beslutning min bror har taget. Tror næppe det er hemmeligt nu, for huset er til salg.

      Neglene er skuffende!

      Slet
    2. Åh, så er jeg med. Av med fyren, men det lyder til, at du er ovenpå omkring det. Og av, av med de jyske nevøer og broren, men lad os håbe at det er den rigtige beslutning for hele familien. Og bare herre øv med neglene!

      Slet
  2. hmm jeg har intet med det at gøre, overvejer endnu, om jeg selv tør gå, men tror da liiiige det ku' være et inspirerende eventyr for dig:) hvis du altså orker cykle til vbro...:)
    https://www.facebook.com/events/100961813359735/
    kh muttilove

    SvarSlet
    Svar
    1. Hov skulle have set den i bedre tid, så kunne vi have været modige sammen!

      Slet
  3. Åh .... håber på masser af lykke i dit liv i den nærmeste tid, lyder som om du godt kunne bruge lidt medgang kære Pille

    Kram herfra.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, lykke tages i mod med kys hånd, men jeg har vist fået skrevet min eftertænksomhed i lidt for triste vendinger. Jeg er altså ok!

      Slet
  4. Åh, nu ville jeg lige skrive at jeg blev jublendes glad for den blå kuvert med Sir Isbjørn, og så er du helt trist. Men jeg er stadig glad for bjørnene, dem alle sammen. Det var mega hyggeligt at få sådan nogle i huset.

    Kram og varme tanker og du skal snart komme til te og varme boller i kolonihaven, altså så snart det bliver varmt nok og de tænder for vandet. Men ellers er der altid plads i Frydenlund. Kom frisk, det er længe siden det har været tag-veninden-med-på-arbejde-dag hos mig.

    Savner dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen Louise, jeg er ikke helt trist. Der har bare været meget at tænke på de sidste måneder, men jeg er ikke trist. Kun over arbejdsløsheden. Og det skal jo nok gå, ik.
      Vil gerne snart til jylland og se dig osgå, men jeg er lidt på røven for tiden, pg.a at det tager så lang tid med den konkurs.
      Uh, det var nu rart at være med på arbejde den gang. Ha, sikke vi fik boret i hårdt træ!

      Slet
  5. jeg håber, at alt det, du ønsker går i opfyldelse. og jeg håber virkelig-virkelig også på din brors vegne. og så er jeg glad for, du fylder bloggen op ind imellem med lyserøde skønsager & dig. ja, faktisk allerhelst bare det sidste. i jeg-form.

    SvarSlet
  6. Tak Linda! Jeg.form er aller bedst, jeg giver dig helt ret, men sommetider gemmer jeg bag et man eller to. Det giver en sær form for tryghed.

    SvarSlet

Uh, skal du til at kommentere? Hold da kaje, hvor jeg glæder mig!