tirsdag den 15. februar 2011

farve!

Arh, jeg har sådan været i restordre! Øhm, altså jeg har godt kunnet få fat på mig selv, det er nærmere min hårfarve jeg ikke har haft mere af, og så ringede posten lige på, her til morgen, med nye forsyninger. 
Og to par strømpebukser! De gule er meget mere forårsgule in real life. 


 Lidt om det med hårfarve.. 
Jeg er jo rent faktisk ret hippie agtig med alt jeg putter på mig selv, creme, sminke, deo, shampoo mv, olier, sådan set alt. Men så er der jo undtagelsen der bryder reglen. 
Min hårfarve. Den ødelægger lige hele regnskabet i mit øko-parabene-hippie regnskab. Især fordi jeg også bruger det rene gift til at afblege med inden jeg farver. 
Har jeg nogen fornuftig forklaring på dette? Nej, det har jeg ikke. Jeg har nu engang bare lyserødt hår, fordi jeg kan lide lyserødt. Og fordi det er sjovt, at jeg kan. 
Jeg har altid dårlig samvittighed over at hælde den slags på mig selv og derefter ud i afløbet, men tro mig det er et meget bevidst valg, det her. 
Der er to parabene stoffer i hårfarven. Special Effects er den type farve, som jeg har kunne finde, der havde færrest parabener mv. og så har deres cupcake pink lige præcis den lyserøde jeg bedst kan lide, når den først er i håret.
Jeg ved at man kan gå til øko frisør og få lyserødt hår, men det koster rigtigt mange penge i forhold til hvad jeg har at gøre med. 
Hver lille flaske koster ca. 80 kr, og der er til to gange i en flaske. Det er jo en anden pris end ca 700 kr hver gang ved økofrisør. To måneder går der gerne mellem hver farvning, så jeg kaster altså ikke farve på mig selv hver anden uge.
Jeg har både farvet og klippet mig selv i mange år. 
Men jeg vil da meget gerne høre, hvis nogen af jer derude, kender til et mærke der har mindre parabener? 
Jeg svarer gerne på spørgsmål om emnet, hvis nogen brænder inde med nogle.


Farver totally rocks my world. 

8 kommentarer:

  1. Jeg brugte engang afblegningsmiddel fra en helsekost - stadig ikke 100% øko men stadig bedre end de giftige blonderinger jeg ellers købte. Effekten var faktisk god, altså, håret blev ikke kridhvidt i første omgang, men jeg har heller ikke helt blond hår naturligt. Jeg brugte det også som base for diverse pink, lilla og blå farver og det virkede fint så hut jeg visker. Jeg kan selvfølgelig ikke lige komme i tanker om navnet, men der var et træ på pakken.

    SvarSlet
  2. Fedt at høre!
    Jeg render jo rundt med kridhvide "bakkenbarter" og pandehår, så jeg vil allerhelst bruge de kradse midler, så jeg får en god kontrast mellem det hvide og lyserøde.
    Da jeg for de der 15 år siden var teenager og havde blåt og lilla hår var det ikke engang nødvendigt at blege håret først. Det var sgu da tider! Så købte jeg bare en bøtte Directions i Micheal Black butikken i Århus og farvede løs. Hurra for internettet er kommet og større udvalg!

    SvarSlet
  3. Oh, har vi ikke alle ét eller andet vi afviger med? Jeg er meget urtet når det kommer til hvad jeg sylter min krop ind i af cremer, shampoo, sæbe osv og jeg synes solarie er noget så klamt...
    ...alligevel ta'r jeg en tur i grilleriet en gang hver 3-4 måned.

    Det er mentalt sundt at afvige fra sine principper i ny og næ! Det er jeg bare SÅ sikker på, at en masse psykologer ville være enig med mig i!

    Og det gør jo, at du har fint lyserødt hår og at jeg ikke ligner een, der har siddet indendørs i et år og spillet World of Warcraft!

    SvarSlet
  4. Ja, jeg måtte også have en veninde til at fragte "directions" hårfarve med til Højskolen på djursland fra Flying A i København. Hurra for internettet! Og ellers var der stargazer i matas der ikke duede så godt. Yay.

    SvarSlet
  5. @M; Jeg har faktisk aldrig prøvet et solarie, hvordan mon det er?
    Og jeg tror også princip afvigelser er helt fine, jeg har det helt fint med at farve håret, for jeg er jo glad for det. Der er tit folk der spørger hvordan det hænger sammen med mit årelånge økoflip, og det hænger bare ikke sammen. Såre enkelt.

    @Stitchy; Arhmen Stargazer, hvem har nogensinde taget det alvorligt?????
    Bestilte også Directions hjem fra sverige pr postordre katalog en gang inden internettet. He,he, det var sgu da meget sejt egentligt, back in the days!

    SvarSlet
  6. du er et evigdejligt farverigt indslag i mit liv. tak for pink & nu også forårsgule strømpebukser. i dag på jobbet har vi lige bestilt balloner til en fest, vi snart skal afholde. der blev bestilt pinke og grønne balloner!

    SvarSlet
  7. Hvordan det er? Det er klamt og klaustrofobisk og varmt og svedigt og en anelse science fiction-rumkapsel-agtigt...

    SvarSlet
  8. @Linda; Rødmer sgu da snart over evig ros! :)
    Jeg vil med til fest på dit job.. Kan jeg komme det??? Pretty please!?

    @M; øh, kan godt forstå du gør det, det lyder jo mega rart......

    SvarSlet

Uh, skal du til at kommentere? Hold da kaje, hvor jeg glæder mig!