Epileptic

Jeg har lige læst denne tegneserie,  af David B. Den er rigtig god, både historien og tegningerne, det er der slet ikke nogen tvivl om. Jeg plejer at sluge den slags grafic novels, men den har taget mig over en uge at læse, små bider ad gangen. Det er lidt underligt, det har jeg ikke prøvet før, at det tager mig så længe.
Den handler om den her knægt, som gennem sin barndom og ungdom prøver at klare skærerne i en familie, hvor hans bror har voldsom epilepsi, og det meste af familiens liv går ud på, at prøve at finde en kur til broren. Først som voksen går det op for gutten, hvordan hele hans liv har været en kamp for brorens liv, alle de tegninger han har lavet har været kamp, og de spøgelser han finder i skoven har været affødt af frygt og håb om at finde ro og trøst selv et sted. 


Min far, som jeg jo mistede for et par år siden, havde som følgesygdom af et par hjerneblødninger, (som han fik sidst i livet), fået epilepsi, og det var et sådan et anfald, der endte hans liv, så udover tunge teorier og filosofier i bogen, tror jeg det har været med til at jeg har taget en rum tid at komme igennem de fine og til tider meget snørklede sider.