søndag den 18. juli 2010

galopgalopgalopgalopgalop

Ujjeuj, i dag har jeg været til væddeløb for første gang.
 Min veninde har galopheste og skulle have sin 2 årige i prøveløb på Klampenborg, så jeg smed mig selv og min jernhest i toget og troppede op til support. 
Hold kaje, det var spændende, vidste da slet ikke hvor nervepirrende galop er, udover når man selv er på ryggen af sådan et dyr!
Hello Kitty, som hyppen hedder, kom desværre ikke så godt ud at startboksen, så hun kom nummer sjok, men hun blev heldigvis godkendt til at løbe rigtige løb fra nu af, og det var jo det det hele gik ud på. 
Uje, hun er en lækker hest.

Her er jokeyen lige hoppet op og de gør klar til at komme på banen. Jeg har zoomet voldsomt og det påvirker jo skarpheden,

Det er sgu fedt at se hende i programmet. Næsten lige så fedt, som når jeg ser mine de der designs i blade , catwalks m.m.  Jeg forstår sgu fuldt ud min venindes glæde ved galoppen, når det giver sådan et rush, at se ens hårde arbejde give resultater!

Kitty på banen, bemærk lige de farver min venindes heste starter i! 
Sikke et sus det giver når de styrter forbi, det havde jeg sgu ikke drømt om!

Kitty i sin låneboks efter løbet, der bliver hygget og jeg klappede løs!(Med min tilsyneladende halvdøde hånd, der lige stikker frem)


Efter en dejlig dag på banen, tog jeg min jernhest og cyklede de 16 km hjem til Amager og drømte om de dage, hvor jeg selv red. Det er jo egentligt ikke så længe siden... 
Jeg savner det virkeligt helt ind i benet!

1 kommentar:

  1. Louise (Feriebarn)26. juli 2010 kl. 11.21

    Åh, det ser ud som en fantastisk dag.

    SvarSlet

Uh, skal du til at kommentere? Hold da kaje, hvor jeg glæder mig!