Jeg har lige smidt mine gamle dagebøger, fra da jeg var15-19 år, ud efter jeg har skimmet dem. Der var mange, for der var mange tanker.
Rart at smide dem ud, for det var ikke ligefrem glade tanker de var fyldt med. Allesammen. Ulykkelig teenager med ingen tro på sig selv, overvældende ensomhed, og de dystreste tanker, som jeg slet ikke har lyst til at mindes, at jeg havde dengang.
Tænk det stod på i så mange år.
De ligger allerede nede i containeren og kommer ikke med mig videre. Heldigvis.
Godt klaret, kusine! Håber, at det lettede.
SvarSletJeg kan faktisk ikke rigtig få mig selv til at læse mine gamle dagbøger - ikke engang skimme - for de er netop så triste, og jeg kan ikke holde ud at blive mindet om alle de tanker. Men en dag ryger mine samme vej som dine.
Måske skulle jeg se at få det gjort.
Og godt, at du er kommet ud på den anden side!!
Tak kusine! Jeg tror det lettede, selvom jeg var lidt tynget af de tunge sætninger som jeg genlæste.
SvarSletJeg tror det er meget godt at skille sig af med dem, men man skal jo lige være parat, hvis man altså har tænkt sig at kigge i dem inden.
Og på en eller anden måde rart at vide, at jeg ikke var alene om de triste tanker.