Flyttemændene havde varslet ankomst kl 8 i morges, så alt skulle pakkes i går. Men jeg kunne ikke. Termometeret vist 39 og lægen forstod ikke hvorfor. Blodprøver blev taget, mens klinikken tågede lidt for mine øjne.
Heldigvis reddede veninde Lene mig. Hun kom, pakkede kasser og tvang mig til at spise. Og være en støttepæl af den bedste slags.
Da mine kræfter næsten var brugt op, og mine ben helt slatne kl 20 i aftes, ringede flyttemanden. Ramadanen var ved at slutte, om jeg havde noget mod at vente til kl 13?
Jeg gik straks i seng.
Natten blev tilbragt som menneskeligt sprinkleranlæg. Aldrig før har jeg svedt, så det løb ned af mig i timevis.
Men det virkede. Vågnede kl 05.50 og frisk i hovedet og med en normal temperatur på 36,5.
Har spist morgenmad på yndlings Komsurabel, kaffebaren hvor der var Anders And blad og varm te.
Nu skal det sidste i bobleplast og;
På gensyn, Amager, jeg kommer tilbage. Ama'r halshug.
God bedring, bon voyage og jeg lover, at der også er en verden udenfor Amar!
SvarSletJeg er allerede skræmmende glad for at bo to minutter væk fra Vesterbrogade!!! Nu får vi at se hvordan her er at rulle!!!
SletOg tak, min hals er som sandpapir i dag.
He, jeg læser også altid anders and blade når jeg er der :-)
SvarSletDet lyder som helt legendarisk flyttefeber.
Tillykke med din nye bolig, i øvrigt!
KH
tina
Ja, den må gå over i historien, den feber! Kommer til at savne Komsurabel lige rundt om mit hjørne!
Slet