NorthSide, du har næsten gjort mig blød.

Nå, så fandt jeg tid. Til en post om NorthSide.
Lørdag aften havde jeg været der i to dage, og tænkte "jeg kommer ikke igen".
Søndag aften var det kravlet ind under min hud og lige nu jeg har lyst til at være der igen.

Jeg kendte ikke den programsatte musik så godt. Jeg har været på Roskilde og Gutter Island masser af gange.  Sidst jeg var på festival, var de to gange jeg var på Punk & Disorderly i Berlin.
Det er jo helt anden genre af musik, jeg plejer at festivalopsøge.

Min fod vippede dog.
Mange gange.
For jeg elsker jo musik.
Arctic Monkeys krøb længst ind i mine ører og hjerte, men var efterfuldt af sejhederne Nick Cave and the Bad Seeds.
Jeg trodsede psykoregn for When Saints Go Machine og Fallulah mindede mig om mig selv, da jeg var 25, trods jeg var en helt anden stil. Bikstok Røgsystem fik fadøllen i vejret, Alt J nynnede jeg med på på afstand, og Fun gav mig festivallens største danselyst.

Billeder? I må nøjes med dem fra min telefon.
Hvis I vil se gode billeder må I gå over til amarOrama, som var ved min side festivallen igennem.

Orama købte vin der på magisk vis matchede mine solbriller, og jeg tog det som et tegn. 

Aner stadig ikke på hvad. 

Ok. Sol og festival var jo godt allerede fredag.

 Lyden af 25.000 regnjakker der bliver fundet frem på samme tid.

 Den var fantastisk og lidt overvældende.

I har set det før.

 Jeg er ligeglad, for jeg kan lide det. 

Indkvarterings kontrasten var stor.

Festivallokummerne var langt over den standard jeg er vant til. 

Og det var det eneste sted på pladsen, der var ordentligt net.

 Derfor kom der måske lidt mange lokumsbilleder på Instagram

Lååålåååå låålå

Opklaringsglæde. 

Et fænomen jeg elsker.

Nå ja, og så klippede jeg armbåndet af og tog hjem til min lorte ø.