Pludselig sidder man ved kanalen og passer hund. Den snorker højere end en fuld sømand efter en brandert på land.
Når den ikke gør det, får den mig tidligt ud på volden, til en morgenskider, jeg får solen i øjnene og telefonlinsen bliver overbelyst.
Ved kanalen kan man mæske sig i en stilleben af morgenmad med flotte ting i andres hjem. Leokoppen gør glad og tekanden er en fryd for mit æstetiske hjerte. Banankamæleonen gør sit bedste for at blende ind.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Uh, skal du til at kommentere? Hold da kaje, hvor jeg glæder mig!