TUSIND! ER DET IKKE FOR VILDEREN!???

Så er det nu, lige nu!

 Vi må leve i nuet, det ved jeg noget om i dag.

 Og lige nu skal vi fejre post nr:

Konfetti og flotte shakes, jeg giver jer det hele.

 I fortjener det, for i har holdt ud i gennem alle disse indlæg. Det er vildt. 

Jeg har ikke den største bloglæserskare, men i er så trofaste og jeg er så glad for jer. 

Der er kun tre af jer der har vovet skindet med spørgsmål til 1000-posten, men jer tre har til

gengæld rystet så meget ud af ærmet, så jeg bliver vist nød til at splitte det dem op i flere poste. 

Jeg tager dem i helt tilfældig rækkefølge, det lover jeg. 

Min seje strikke/rullebuddy Kirsten Marie, som mest holder til på Twitter har spurgt;

Hvad ville du gerne være, når du blev voksen, da du var barn, og hvorfor? Og hvor længe har du været lyserød?

Jeg starter med barnedrømmeriet. Jeg ville i mange år gerne være frisør. Det stoppede måske da jeg var 12. Jeg kan ikke huske hvorfor, præcist. Jeg synes åbenbart hår var sjovt. Så kom jeg til at tænke på klamt hår. Fedtet år. Skællet hår. Ildelugtende hår. Ad.

 Så holdte det op. Nu klipper jeg jo faktisk mig selv og nogle venner. Men jeg vil også hellere være designer. Jeg kan jo heller ikke tåle vand på hænderne. 

Jeg ville også gerne være noget med dyr. I ved, passe heste og hunde forevigt. Så gik det over til at jeg hellere ville leve af det kreative og det er aldrig holdt op. Det holder det nok heller ikke lige op med, men det er så pokkers svært at leve af. Jeg ved ikke hvad fremtiden bringer, og lige nu må jeg øve mig i nuet. 

Jeg har været vimmer med lyserødt i mange år. Siden jeg ca var 20 år. Nu er jeg 34. Hurtigt regner vi i hovedet og kommer frem til 14 år. Det er vilderen og længe. 

Marinaden har spurgt om en helt masse, så jeg når ikke hele vejen rundt i dag, men lad os starte hårdt ud. Med noget jeg slet ikke ved hvordan jeg skal svare på. Jeg prøver. Måske bliver det ekstremt kort:

Hvem var din første (eller største) kærlighed (Ja, sig en masse om dét.. Jeg har downtown Abbey-absti'er)?

Mit kærlighedsliv er en kedelig historie. Derfor jeg aldrig blogger om den slags. Jeg har haft én kæreste. Det varede et par år eller lidt mindre vist. Han var ikke nogen stor kærlighed. 

Det var sjovt at prøve at have en kæreste, selv om han boede 3 timers tog væk. Jeg var 28 år da vi startede, tror jeg. Han var vel den første, men ikke største. Det var ikke stor kærlighed. 

Jo, jeg har prøvet stor kærlighed. 5 gange. Heldigvis er de der endnu, de gange. De hedder Sebastian, Rasmus, Fjord, Mads og Sirius. De er mine søskendes børn. 

Men den slags kærlighed som Marinaden efterspørger; Der har ikke været nogen. Endnu? 

Med denne alvorlighed stopper vi spørgerunden for i dag, men jeg kaster et par cliffhangere ud, for jeg skal svare på ting som, hvorfor jeg ikke vil have børn, hvorfor jeg er kreativ og hvorfor mit hår er lyserødt og hvidt. 

 Og hvem vil ikke gerne vide det? Stay tuned!

HURRA FOR TUSIND!

Man må forresten gerne spørge om en smule mere, for vi er jo i gang med at fejre!