vemod og ro

Mit coaching forløb er slut og det var med en vis vemodighed jeg forlod Artlab i går eftermiddag.
Hovedet var mørbanket efter 6 timers coaching i streg, og jeg splattede ud, da jeg kom hjem, men hele forløbet har været givende, fornuftigt og helt rigtigt for mig.

Jeg ville gerne vende tilbage til Artlab en gang imellem, bare lige for at blive rettet ind, hvis jeg kommer på karrieremæssig vildspor, inden jeg ryger ud over den famøse dagpengekant.
En ny forståelse for, hvad sådan en kreativt uddannet, som jeg, kan bruges til, har jeg fået med hjem, men bed mig ikke om at forklare lige nu, for mit hovede er helt fyldt op. Der skal lige fordøjes og en vej skal følges, så karrieren kan udvikle sig.

Da cyklen og jeg drejede væk fra Artlabs vej blev vi mødt af et solbeskinnet træ. Det stod der, helt roligt, skuede ud over søen og gav mig lidt ro.
Jeg skal nok klare mig.