kemi

Når jeg skal blære mig over for min seje rulleveninde, og aftaler at mødes til en rask ruller, så er det ret kritisk, når jeg tager skøjterne under armen, og mærker at de ikke opfører sig som de plejer.
Som i at hjulene slet ikke drejer rundt.

Så er det at jeg kommer i tanke om, at jeg har kørt på heftigt saltede veje, tilmed i vådt føre, to dage før.
Vand, salt og metal er ikke en hyggelig kombination. De kemiske rektioner de forårsager, er ikke så praktiske, når man skal have noget til at køre gnidningsløst.

Godt jeg kan skrue og få de løsnet lidt, og så hoppe ud på de vilde vover, men med underlige knirkelyde og slør fra de der hjul.
Godt er det også at skille hjulene helt ad, når jeg kommer hjem, for det kan viser sig, at nogle af lejerne er så godt som døde. Måske kan de skiftes ud med nogle af dem fra mit første sæt lejer, som trods alt kører lidt bedre.

Rullesæsonen er lang, men kræver en masse hjulkærligheds puslen og smøren, må jeg vist konstatere.