håb?

Der er ikke noget, der kan tage glæden over, at jeg endeligt har fået foden inden for som underviser inden for mit fag, som at tale i telefon med en medarbejder fra det københavnske jobcenter, der fortæller mig at jeg lige så godt kan opgive, at få arbejde inden for min branche.

For det er jo HÅBLØST for mig, at forsørge mig selv. Sagde damen ordret.

Hun holdte hårdnakket ved, trods af mine egne optimistiske holdninger, for nu er der da endeligt håb.

Det er sørme godt, at det er hende, der i morgen skal overbevise sin chef om, at jeg vil få glæde af et kursus, som jeg har ansøgt om allerede for en måned siden. Som er fuldstændigt målrettet for folk i den kreative branche i lige netop min situation, hvor dagpengene løber ud i starten af næste år.

Det kan da kun gå godt, med den dames optimisme.

Jeg er så led og ked af min situation, og det opkald gjorde det ikke just bedre.
Godt at jeg, trods alt, har to dage tilbage på et job, som jeg virkeligt godt kan lide.