rul og hop

Da jeg begyndte at rulle sidste år, så var det mest af alt for sjov skyld og fordi jeg ville lære det.

 Jeg havde jo ret, faktisk var det så sjovt, at jeg slet ikke lagde mærke til, at jeg blev afhængig af den motion det gav.

Den dag jeg rullede længst var 26 km, men for det meste var det bare en 10-12 km 2-3 gange om ugen. 

Hovedet anede jo slet ikke at kroppen ville have så meget mere, da sneen begyndte at falde, og rullerne blev stillet i vintergarage. Hovedet var godt klar over, at det savnede det sjove og kroppen sagde hurtigt at den ville bevæges. 

Min trænings buddy og jeg meldte os for sjov til en hulahop time henne vores discount fitnesscenter. En af de få timer med en ægte instruktør. 

Jeg er ikke bidt på samme måde som af rulleriet, slet ikke, men jeg smiler og griner over hele krydderen hver gang. 

Det er instruktørens skyld.

 Hun smiler, er så fin og glad når hun viser os hvordan man svinger ringen rundt, så man sveder som et lille lyserødt svin. 

Nogle af jer kender hende allerede, for det er Miss Mia, der viste sig i døren til vores første hulatime. Find hende også på youtube, hun er alletiders når hun løber rundt på kastellet med sine ringe.

Rulleriet er begyndt igen, og i Mills er der tilbud på lejer. 12 bobs stykket, så jeg tog forbi og købte erstatninger for de salthærgede, som jeg har i skøjterne lige nu. Jeg kom også til at bestille nye hjul. Bare fordi de var flotte.

En ny bremseklods røg også med hjem, trods mit mål er, at når sommeren er ovre, så bremser jeg uden tøsebremse. 

Mon jeg kan rullahoppe? Se, det kunne være sejt.