Nogle gange passer man ikke sin blog så godt. Det er fordi man er arbejdsløs og ikke oplever en skid.
Og fordi man lige skulle afslutte noget, man havde startet med én, men som ikke skulle være.
Og faktisk være ret glad for det, selv om man overhovedet ikke havde set det komme.
Altså det, at være ret så glad for afslutningen.
Og virkeligt håbe, at det kan blive lige som inden, at man startede det, for det var sjovere!
Nu går jeg lige over til at skrive i jeg form igen.
Det er ligesom lidt lettere, fordi jeg er i sådan en håbe tid.
Jeg håber at nye eventyr snart dukker op.
Og nyt arbejde.
Jeg håber også, at den beslutning min bror har taget, er den rigtige, men jeg er egentligt ikke i tvivl, for det er det.
Jeg håber også at nogen snart går konkurs, så jeg kan få mine penge!
Men jeg håber altså allermest på de der nye eventyr!
Alt i mens jeg håber reder jeg mit hår, med min nye svenske kam, og ordner mine negle.
Der skulle have været mere forskel på farverne mellem den nye og den gamle lak. Jeg tillader mig at håbe på, at de tørrer lidt mere forskelligt op, lige om lidt! Godt man så lige kan fokusere på stolen i stedet..
