mandag den 20. august 2012

Dem får jeg nok ikke flere gaver fra!

Lad os bare lægge kortene på bordet;
Jeg har med stor, nærmest uhyggelig glæde, læst True Blood bøgerne, som har en tendens til at være husmoder/teen-porn.
Så er det sagt, ikke?

Til min store overraskelse fik jeg en dag en pakke fra et forlag, og inde i pakken var der en bog.
Fifty shades of grey.
Kan i mærke hypen bygge sig op?
Der er mange her i blogsfæren der har fået den, så det er ikke fordi jeg føler mig udvalgt.
 Forlaget har nemlig fat i den lange ende. De sender bøger ud som gaver, og bloggerne takker og anmelder.
Meget billig reklame.

Nu ligger landet bare sådan, at jeg ikke har læst ret meget af den. Bogen ankom den dag jeg holdte fødselsdag, og sidst på aftenen præsenterede jeg bogen for gæsterne.
Vi var rørende enige om, at jeg lige skulle læse lidt højt fra denne bog, som har været den vildeste bestseller i bl.a USA.

Vi grinte og slog os på lårene.
Klicherne væltede ud at min højtlæsende mund.
Dårligt sprog væltede ud af min mund.
Prik, prik, prik væltede ud af min mund.
I kursiv væltede ud af min mund.
Pinligt, dårligt plot væltede ud af min mund.
Vi morede os over det medfølgende brev, der var skrevet i samme dur.

På basis af denne overvældende succes, tog jeg bogen med hen i et andet forum, kun af damer, jeg kommer i. Her er blandt andet oversættere og andet godtfolk.
 Jeg havde bygget en stemning op, og alle glædede sig til højtlæseriet og til at få latterkrampe.
Jeg læste denne gang kun 3 sider, så kunne de ikke mere.
Måbende var de.
Ikke over den pinligt beskrevede S/M sexualitet i bogen, men over sproget igen. Over at det skulle være grænseoverskridende og nyskabende at skrive på den måde.
Nej, det virker ikke på os.

Jeg elsker at få folk til at grine, det er ikke nogen hemmlighed overhovedet, men bogen kan ikke fange mig nok til, at jeg komme til at læse yderligere i den.

Der kommer ikke til at blive klistrede sider, af at den bor hos mig.
Hvem vil have den? Jeg vil nemlig ikke.
Jeg gider bare ikke spilde porto på at sende den. Så er det også sagt. Du skal selv hente den.

Smid en kommentar, hvis du har lyst til at spilde din tid på bogen.
Jeg mener det. Spilde.



Jeg har taget et billede af nogle shades of grey for at bygge mere stemning op;

Hvis flere skriver at de er interesserede, så trækker jeg lod om den om en uges tid.
Jeg fatter altså virkeligt ikke hypen.

15 kommentarer:

  1. Jeg skal da klart se pinligheden :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt søs, så må vi se om der er flere, der vil! UUhhh mere Spænding!

      Slet
  2. Jeg har også fået den. Den ligger stadig i den der væmmelige sorte papæske med krymmel.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, det sorte krymmel don't get me startet on that one.
      Håbede sgu da lige æsken indeholdt lækker choko ved første øjekast.

      Slet
    2. Haha, jeg troede det var et brætspil! Se det havde jo været en anden sag!

      Slet
  3. Jeg får da virkelig lyst til at smide min første kommentar på din blog nu!
    Jeg tænker bare.. Hvis du kan få så meget sjov ud af et par sider, så vil jeg virkelig gerne eje den.. Jeg lover at give den videre, når jeg har grint rigeligt af den.. ;o).

    Må så indrømme, at jeg bor i det jyske, så det vil kræve noget forsendelse.. men hey, det betaler jeg gerne selv :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen.. Vi griner jo at den er dårlig. Nå, jaja, du kommer med i lodtrækningen.

      Og interessant at denne bog kan lokke nogen til at kommentere her første gang. Jeg er på en måde i chok.

      Slet
    2. Jamen, der kan man bare se.. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget... Eller.. ;o)

      Slet
  4. jeg giver også gerne min væk! ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, hvor er det sjovt, Linda! Vi kan lave en dobbelt-smid-i-nakken-af-folk-give-away!

      Slet
  5. Jeg har ikke selv fået den tilbudt, men er meget nysgerrig. Så indregn gerne mig i puljen. Jeg betaler selv porto til Sverige selvf.

    SvarSlet
  6. Øh, Jamen.. Jeg forstår ikke så dårlig en anmeldelse kan gøre nysgerrig, men du er self med i puljen nu. :)

    SvarSlet
  7. Oh no, jeg har rigeligt i det jeg har fået fra et engelsksproget forlag. Hele fucking trilogien. Ej, men jeg døde indvendigt, da jeg læste det. Det er jo så tåkrummende dårligt skrevet. Beklager, nu troede du lige der var en fellow amager-borger i nettet, men nej tak. Jeg ville bare lige sige ja og amen og smutte igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Amen! Kan vi lave en slags Amagerikansk udgave?? Amagen? Amageren?

      Godt vi enige. Nu er du trods alt nr 3 kommentatorer(?), der ikke kan lide den, så jeg lader mig ikke narre af, at det er en kommentar længere ;)

      Slet

Uh, skal du til at kommentere? Hold da kaje, hvor jeg glæder mig!