hjemlig

Når jeg nu er hjemme med den der fibersprængning fra igår nat, så kan jeg jo lige vise min skraldespand frem. For hvem er ikke interesseret i min skraldespand?

Det var noget med at smide noget muldjord ud og noget med statisk elektricitet på en pose. Flot blev det, i mine øjne.

Nå, ja, i kan også få lov at se på et lille stykke karse på mit komfur.

Når det er sagt, så tror jeg at jeg kan humpe lidt ud i verden i dag, men hvor langt mon jeg kan komme? Jeg savner allerede at kunne cykle.