mandag den 16. april 2012

It's brilliant!

Min søde Mormor, hende mistede vi i '99, det er ved at være en del år siden, men det er dejligt at blive mindet om hende en gang imellem.
 I hvert fald har min mor, der desværre havde indbrud i sit hjem( mit barndomshjem) for en måneds tid siden, nu givet mig hendes mors ring.


 Min mor synes, det er synd, at det bare skal ligge i en skuffe og måske blive stjålet af en dum tyv eller aldrig blive brugt.
Det var nemlig ikke alle min mors gemmer tyvene fandt. Ha! De rendte med det meste, men dejligt at nogle minder fik lov at blive.


Jeg er ikke den store ringbærer, men nu sidder der en på min finger. Jeg kommer ikke til at bruge den hver dag, det tør jeg da slet slet slet ikke, og den er lidt stor, selv til mine pølsefingre. Min hånd ser lidt gakket ud med en ring, men jeg tror skisme, at jeg vænner mig til det!


Den er vældig fancy, hvidguld med en stor brilliant, jeg har da aldrig ejet noget så fornemt før! Gosh. 
Momse købte selv ringen for sin fars arv, så minderne går helt tilbage til min oldefar i Thisted.






7 kommentarer:

  1. Den er flot. Så kan du jo lave en uppercut med ringen i front, hvis der kommer en tyv forbi.

    SvarSlet
    Svar
    1. ja for pokker! Så kan i begynde at kalde mig flænseren! svooosjsvooosjj

      Slet
  2. Årh, det er en smuk ring. Og en smuk historie!

    SvarSlet
  3. Jeg går dagligt med den første ring min mormor fik af min morfar. Den er ikke så fin som din, men det gør mig glad helt ind i knoglerne :)
    Så opbakning til at bruge den her fra.

    SvarSlet
    Svar
    1. jaeh, men den r for stor og vil jo ikke tabe den.. uf da

      Slet
    2. Ja, det er træls. Jeg går med min på langefingeren, fordi den også er lidt for stor. Men det kan det ser ikke helt så elegant ud med med den fine du har fået. Og så har du jo heller ikke knogler, det glemte jeg lige ;)

      Slet

Uh, skal du til at kommentere? Hold da kaje, hvor jeg glæder mig!