søndag den 31. juli 2011

Ægte sommer søndag!

Søndag i allerbedste stil!
 Et par loppemarkeder blev trevlet igennem, i min søgen efter stole til mit nye røde bord. 
Fandt ikke nogen jeg ville dø for, men jeg fandt de her to gule stole, som kostede 20 bobs stk. For vilderen billigt! De er ret skramlede, når man kommer tæt på, men som vente-på-de-perfekte-stole, er de ganske alletiders.
Resten af dagen er spenderet på Helgoland med baderi, soleri og læseri. Og derefter mad i aftensolen på Bryggen. Hurra for fridage!



Man kan sagtens cykle flere km. med to stole, bare man har det rigtige købe-møbler-udstyr med på jagt!



sjoveste ballon nogensinde!

Ja, jeg ved godt at jeg ikke er kendt for at have den mest intellektuelle form for humor, men se lige den her ballon som jeg så i Købmagergade i går! Den er altså sjov, som den ligger der. 


Synes du, kære blåglæser, at den slags er bare lidt sjovt???

lørdag den 30. juli 2011

Vejr (hvor en friiikin' spændende titel.)

Jeg siger det bare, der er jo én der har fødselsdag på tirsdag!

onsdag den 27. juli 2011

detaljer

Altså, vi har flere gange slået fast, at jeg er ret vild med pepitatern, ikke? Intet nyt under solen der vel?
 Og når jeg nu også er vild med skjorter, så er det altså ret svært at gå uden om én, som jeg har kigget på siden efteråret, der nu findes på udsalg. 


Jeg har ret mange lyserøde pepitaternede skjorter. Så jeg er nød til at finde gode argumenter for at købe flere. Her skynder jeg mig, at sige det med detaljerne. For jeg er også ret vild med detaljer. Og jeg har jo ikke nogen skjorte med lyserød/sort pepita. Eller rettere sagt, det har jeg nu. 
Arhmen, se lige hvor der bliver kræset for detaljerne, jeg kan slet ikke stå i mod:


Klassisk krave med knap, laver bløde knæ.
Og knappen; jamen se dog på den, den er jo også med tern!

Det samme gør fine opsmøg

Lækreste detalje; Lille flap med knap, der gør man trækker skjorten sammen mod bag,
 og laver lækker 50'er agtig rygudposning.

Nå ja, og for at det ikke skal være løgn, er den lavet af Fred og Amy. 
Hun havde sgu styr på lækker stil, den lille dame. 
Jeg ville gerne have nået at se flere samarbejder mellem hende og modehuse, 
men sådan skulle det ikke være. 


Jeg er ret vild med den kollektion, og udover skjorten, har jeg savlet heftigt over denne kjole(klik), og den, ehm, ja, hehe, ih, hænger nu også, på en bøjle ved siden af mig.
 Udsalg; du er så farlig!

tirsdag den 26. juli 2011

Links

Ha, der synes jeg lige selv jeg var sjov, nu tror i nok det er nogle helt andre slags links. Huhuuhaau. Sjove mig, sådan en tirsdag morgen. Hrmhmm. Eller noget.


Nå, men det er den her slags links, kædeled, det handler om.
Jeg arbejder for tiden lidt på noget accessories noget det handler lidt om tegneserier og ægte guld. Sær sammensætning. Nå nå.

 Farver, på det lille røde bord, øjøj!

Unchain my heart!

søndag den 24. juli 2011

Søndags Glyp

Lene, jeg og ca en milliard turister har lige været på Glyptoteket. Jeg kan så godt lide det, der inde. Der er så fredeligt. Altså når der ikke er en milliard regnvåde turister. 
Men skidt pyt. Der er så fint. Og sjovt.


Indie-hipster-agtig type som hang ud der inde.
Lene var meget betaget af hans næse??

Fine, våde baggårdsfarver

Åh, hvis der ikke var så mørkt på den fine trappe,
 så havde jeg taget uendeligt mange billeder.

Altså, tjek lige ud, hvor overdårdig den er! Vilderen.

Øøøøølve!

Stang; Noget man gør og noget man har.

Afrodite er en stor inspiration for mange, bl.a Lady Gaga;

Uh.

lørdag den 23. juli 2011

gosh

Jeg savner at solen skinner og at verden er fredelig. 
Jeg ved, at nogle virkeligt gerne vil have alt det vand, vi får fra skyerne i de her dage. De bor nede i Afrika. 
De har det forfærdeligt.
Jeg ved at den fred, der hersker i mit lille hjem i dag, er der nogen i Norge der mangler.
 De har det forfærdeligt.


Jeg har set rundt omkring i blogsfæren at tingene sidestilles og ingen af delene skal glemmes lige nu. Jeg giver alle ret. Begge dele gør mig tavs.
 Katestrofer kan ikke sidestilles. De er skrækkelige på hver deres måde. 


Jeg sender ekstra tanker til dem jeg kender i Norge og især i Oslo. Jeg er satme ked af, at i skal udsættes for det her. Jeg er glad for at i er ok.


Midt i alt det ulykkelige, har jeg set det her videoklip igen og igen. Det er min veninde, som hiver en fantastisk 2. plads hjem i går. Hun gør mig stolt, hun opnår ting, som hun arbejder uendeligt hårdt for. 


Sundholmsvej, en sommeraften, for en uge siden.

fredag den 22. juli 2011

Sylle, endnu en navne-illustration!

Så har jeg lige lagt sidste hånd på dette bestillingsarbejde, ja, sådan en moooodedesigner, som mig, kan jo heldigvis tegne.
Min søsters veninde Sara har bestilt hendes søns navn, og hun bad om mange dyr, for han er vild med dyr.
Så der er lidt flere end det plejer, for jeg er flexibel og det er sjovt at tegne lidt personligt til ungerne.

Husk, at sådan en tegning kan man altid bestille hos mig. Den vil koste 450 kr, for de første 5 bogstaver, og derefter 60 kr pr ekstra bogstav.


 Størrelsesforhold og close up i ét. smart, hva!?


Husk, at sådan en tegning kan man altid bestille hos mig. Den vil koste 450 kr, for de første 5 bogstaver, og derefter 60 kr pr ekstra bogstav. Se flere lige her!

woah! Sikke et sneakpeak!

Skynd jer allesammen ind på Hot Friturebloggen og se sneakpeak på SS-12, som vi skød billeder af i lørdags. 
Damn, det ser godt ud! 

Skulderklap til friturehovederne, og til mig selv, sgu!

onsdag den 20. juli 2011

et lille rødt bord og bonus info

Et lille, fint, rødt bord.
Helt sådan et som jeg har ønsket mig længe.
Det står der nu på mit nye rum. 
Jeg havde ikke plads til et bord i mit gamle rum, og uha, jeg er glad for, at have et lille bord igen. 
Altså jeg mangler bare lige nogle stole, den eneste jeg har, bruger vi køkkenet, men den passer faktisk ret fint til mit lille bord. 
Det virker sørme det lille bord. Jeg fik det i går ved middags tid og jeg har allerede syet gardiner ved det. Og blogger nu. Og spist en snack. Det er et godt lille bord, og det bliver endnu bedre med små stole til, dem skal jeg jo bare lige finde også.




Fine farver:

Mere indretning:

Bog og plade tæthed:


Bonus info om mit spændende liv:
Så forresten den sidste Harry Potter i aftes. I 3D. Blev syg. Måtte løbe ud af bio'en midt i det hele, fordi jeg skulle kaste op. Gik ind igen, så filmen til ende og løb ud igen så snart den første rulletekst ramte skærmen. 
LØB ud på toilettet begge gange. Ingen bræk. Det hjalp instant at komme væk fra 3D'en. Tænk at den kunne gøre så syg. Jeg gør det aldrig igen!

mandag den 18. juli 2011

du vækker en tiger i mig!

 I dag har jeg været i Tivoli uden at tage et eneste billede! 
Nevø Fjord fylder 3 år i dag, og vi var der inde for at fejre ham. Smadder hyggeligt! 
Heldigvis tog jeg et billede i går, da jeg var inviteret spontant til kage hos ham. 

Lillebror Sirius fanget i, at ville nå hans fars kaffe på køkkenbordet!

Min gave til Fjord var en tiger, 
som jeg benyttede chancen til, at lege med, derhjemme, inden jeg tog til fødselsdag!

søndag den 17. juli 2011

photo skyderi

 Den sidste uges sene fyraftens timer kulminerede i går, med photo shoot for frituregryden. Lang, men alletiders dag, men seje mennesker i vores team. Peter fra Mumilab tog billederne og vores modeller var vanvittigt gode. Der kan ikke afsløres for meget endnu, men sneakpeak er der vel plads til. 
Jeg glæder mig til Peter og mads har redigeret billeder, og jeg skal se dem. Lige nu skal de ikke vises frem, de er forbeholdt indkøbere, messer og showrooms.
 Men jeg må se dem, og jeg skal nok vise frem, når den tid kommer, hvor de kan vises til alle. Det er jo spring/summer '12 vi skød i går, så det er først til næste sommer tingene kommer i butikkerne. 


Lyserødhed på location


Jah, vores ene model kom direkte med toget fra denne camp, hvor sejt er det ikke lige?

fredag den 15. juli 2011

mere analyseri!

Jamen fordi jeg sidder her på jobsøgeren, og det er sidste dag, så synes jeg vil skal fejre det med en af de lækre søgeordsanalyser! Jæs sir! Det var i heldige.

Og så arbejder vi ret hårdt, i frituregryden, lige for tiden, vi har fotoskyderi i morgen på SS12, så der er en deadline der skal passes. Det er derfor, at jeg til gengæld ikke passet bloggen så meget.  Kig forbi friturebloggen og se lidt teaser og pomfritter!

Tilbage til det sjove, som i har søgt på, for at ramme ind her!

Damens hul; Jah, altså, hvis du vil lære lidt om anatomi eller piercing så er du faktisk ikke endt det helt rigtige sted! Men damens hul, jeg skulle mene at det sidder sådan helt forneden på torso!

Jo du kender mig allerede; Gør jeg??? Så ved du nok også hvor nysgerrig jeg er, og så burde du afsløre hvem du er!!! (Ligesom alle andre læsere! Jeg kan sjældent styre den der nysgerrighed!

Sådan farver du dit hår med directions hårfarve; Jo altså du sørger for, at dit hår er rent, så klasker du farven i og lader det sidde i en bette time. Men altså det kan have ændret sig, for jeg har ikke brugt Directions i små 10 år.

Hos mormor i Tivoli; Er mormor derinde? Kunne du sgu da godt have sagt noget før, jeg har ikke set hende i mega mange år! Godt at jeg skal derind på mandag!

Jeg er længsel: Er du? For real? Så længsel er en person? For vildt, siger jeg bare.

Banklån uden fast arbejde; Altså, stop med at gnide salt i såret og sår i saltet. Jeg synes det er nederen nok i forvejen!

Tekande hvad har i; Uh, en formel tone, bare sig du. Jeg har en gul Teema tekande. Og en blå af ukendt mærke.

Lån en pink cadillac; Ja tak, hvor kan jeg hente den????

Vor dan ser en hestebremse ud?; Søg på google under tøjle, så ser du sådan én man bl.a kan bremse heste med. Du kan også vælge at søge på et stikkende insekt. Husk at tage stavekursus.

Kropsåbning; Se øverste analyse, tak!

Der er også ret mange der har søgt på eventyr analyse. Jeg er ked af at skuffe jer, der er intet at hente her, på dansk i folkeskole fronten.

Slutter lige af med at vise, at isbjørnen er blevet så glad for den nye blaster, som jeg fandt  sidste fredag!

tirsdag den 12. juli 2011

dimset fra Tivilder'n

Som i måske kan huske, købte jeg lidt fine sager i antikbiksen i Tisvilde sidste weekend
Nu er det kommet i mine hænder, roomie's bror har kørt det lille bord hjem til mig.
 Det trænger lige til en ordentlig skrubber, men så bliver det også fantastisk fint. Jeg har ledt efter præcis sådan et bord rigtigt længe. 


Jeg kom også lige til at købe en fin pepita dåse til min evigt voksende dåse-samling
Bordet er lidt lysere end billederne viser. 




Hold da, op de shaky, de her billeder.
 Jeg var lige stået op, ja, var træt, da jeg tog dem, undskyldninger er der mange af!

mandag den 11. juli 2011

lyserøde gadepletter #9 skybryd på en lille plet

Jeg har haft så travlt i går, så jeg havde ikke engang tid til at opdatere jer på de fine gadepletter jeg fandt fredag aften. Igår delte Roomie Louise og jeg lejligheden op på en ny måde, og vi brugte hele dagen på at flytte rundt på vores sager. Jeg bor nu i vores gamle fælles stue, og Lou har de to værelser. Det bliver smadder godt, og jeg skal nok vise det frem en af dagene, jeg har bare så pokkers travlt i denne uge.


Nå, gadepletter, kom vi fra! 


Veninde Lene og jeg gik en tur på Christiania i Fredags,
 da vi kom til dette skrækkelige scenarie.


R.I.P Ken.







Jeg tog en af pletterne med, og rendte resten af aftenen rundt og prøvede,
 at få street cred' med blasteren på skulderen.

fredag den 8. juli 2011

Huuuuuurrrraaaaaaaaa! Vi glemte det jo allesammen!

Bloggen fyldte jo 3 år d. 1 Juli! 


jamen dog, som årene er strøget forbi! Og fordi jeg glemte det, tvinger jeg nu jer allesammen på en dejlig lille tur ned af memory lane!
 Hold op, det bliver spændende at se hvad der er sket på de 3 år, hva! 


Billeder variere lidt i kvalitet og størrelse, jeg var ikke så sej til billedhåndtering lige i starten.


Da jeg startede de nye eventyr boede jeg i Kbh, hvor jeg var i praktik under mit studie.
Men jeg lavede også eget projekt undervejs.

Jeg rykkede tilbage til Kolding for at færdiggøre mit studie og lavede indstilling med inspiration i racerbiler.

Jeg opdagede rallykøreren Greta Molander, som jeg så lavede mit afgangs projekt om. 
Bloggen handlede meget om mit studie, for det var det eneste der fyldte mit liv der.

Jeg kæmpede mig igennem den akademiske opgave, der hørte til at gennemføre en master.

Men jeg lavede også 1000 badges til den praktiske del!

Så, lige pludselig var det overstået. Knap 6 år i Kolding gav mig en en titel, 
Jeg kunne nu kalde mig mode designer MA. 
Med kandidat speciale i Accessories.

Kollektionen så blandt andet sådan ud.

Jeg hastede tilbage til København, og Vesterbro.

Jeg svømmede stadig for at holde hovedpiner væk.

Jeg synes det var en fest at være i Kbh igen.

Jeg deltog i konkurrencen Designer Nest i Feb. ´10

Vinteren blevfyldt med sne og jeg luftede min isbjørn i sit rette elemant.

 Jeg flyttede til Amager og forelskede mig i Amager Standpark

Jeg købte rulleskøjter og var (er) ikke så sej til at køre på dem.

Jeg holdte jo også nogle fødselsdage for mig selv.

Jeg prøvede også at være alenemor for 3 bavianer i 5 dage,
 mens min bror og hans kone rejste til Egypten.

Jeg arbejdede seje steder.

Jeg købte en røremaskine, som jeg havde sparet op til og ønsket mig i årevis!


Jeg tegnede navneskilte til diverse unger, her min ene nevø.

Jeg fik en kontorplads.

Jeg blev overrasket over, at jeg havde glemt bloggens fødselsdag! 
Det var den tur, der er selvfølgelig sket en helt masse mere undervejs.
 Jeg er blevet 3 nevøer rigere, er nu oppe på 5.
 Jeg er stadig ledig, men har arbejdet lidt hist og pist for forskellige designere. 
Jeg elsker stadig at bo i København.
Hvad mon der sker herfra? 


Jeg har sat den der arkiv gadget op ude til højre, så i selv kan tage på tur helt tilbage til juli 2008! Jipjip!
Tak fordi i gider at læse med, hos mig, det er brandhyggeligt,
 og giver mig endnu mere lyst til at blogge!