fredag den 31. december 2010

 * *GODT NYTÅR* *

Ja, så blev det nytår og jeg vil ikke holde en nytårs tale, (ha, som om jeg var dronningen, hva!),for taler har jeg ikke den store erfaring med. 
Dog holdte jeg mit livs første tale i det forgangne år, til min storebrors bryllup i Juli, som var et af årets højdepunkter for bette mig! 
Men starten af året var også god, for der fik jeg lille nevø nr. 5, 
og nevøer er jo nærmest det allerbedste jeg ved.
Jeg er ved at bage rugbrød og om lidt skal jeg ned og handle lidt ind til i aften, 
hvor jeg skal over til søde Anna og Lau og fejre nytåret.
 Hvis jeg kender dem rigtigt bliver det sjovt og hyggeligt og festligt! 

Nytårsfortsætter??? 
Jeg går sgu ikke rigtigt ind for dem, men jeg har ønsker for det nye år. 
Intet nyt under solen, jeg ønsker mig et job. 
Og jeg ønsker mig at være glad. 
Ikke så meget pis, bare glad.

Og det håber jeg også i allesammen der ude bliver i det nye år!
Hav en festlig god sprudlende tur ind i det!

torsdag den 30. december 2010

lyserødt tæppe overload

Efter at have klippet og syet 221 trekanter og 26 halve trekanter sammen, får i nu dette overload af lækkert lyserødt sengetæppe bombaderet direkte ud i ansigtet! 
Oh Yeah, det har taget lang tid, så der for har jeg ikke kontrol over denne post, og i får sikkert for meget af det, inden i har kigget hele indlægget igennem. 
Som skrevet før, gengiver billeder ikke neon trekanterne ret godt, men jeg håber i får en fornemmelse af farve orgiet alligevel!







Vrang er flot!
 (der er beklædning på bagsiden, så det er nok sidste gang jeg ser vrangsiden)


 Tjek spejling i den franske altan!

Og til dem der har efterspurgt billeder af pagehåret, kan lige se hvor uuuutroligt
lækkert jeg matcher til mit tæppe.
 Det er jo meget vigtigt at matche til sit tæppe!
Tror nok pagen sidder skarpere, når jeg ikke har væltet legende rundt med mine nevøer en hel dag, som jeg har på billedet her fra juleaften!
Håret er nyfarvet her, skal der lige siges.




Jeg sender lige en bette blogtanke op til min Daddy'O, som jeg mistede for 3 år siden i dag.

tirsdag den 28. december 2010

julegave blær!

Hell Yeah folkens,  så er det tid til, at jeg blærer mig med mine fine julegaver! 

Fra nevø Fjord på 2 år har jeg fået den her fine æske, som jeg lige har tændt stearinlys med:

Af hans lillebror, Sirius, der snart fylder 1 år, har jeg fået chokolade,
 da han ikke var helt så god til at fedte rundt med lim endnu!
 Nam nam:

Af mine jyske nevøer og deres forældre har jeg fået et the-termometer, som jeg har ønsket mig rigtigt længe. 
Det kommer i sådan en fin træ æske, hvor termometeret så hænger fast i låget. 
Endeligt kan jeg undgå, at ødelægge de gode sager i alle mine theer, 
ved at hælde vand på i rette temperatur:

Af min svigerindes forældre har jeg fået en meget ole opfinder-agtig æbleskærer/skræller, som jeg  spændt på at testkøre:

Af min mor og Jens har jeg fået nogle dejlige madbøger.
 Camilla Plum bogen har jeg ønsket mig og Vegetarbogen var en surpriser, som jeg glæder mig til prøve noget fra:

Af min roomie har jeg fået en fin bog med damer i, som er malet af Gil Elvgren i midten af sidste århundrede. De er skægge og fine de damer:

Halløj, jeg har været heldig med de gaver, hva? 
Uiij, gaver rocks!

mandag den 27. december 2010

min fine cykel er pist væk!

HJÆLP ALLESAMMEN!
 ENDNU EN GANG ER HAR JEG FÅET STJÅLET EN MINI CYKEL. 
HVIS NOGEN SER DEN HER I KBH, ER DE SÅ IKKE SØDE AT SKRIVE TIL MIG!??? 


Den har den her kurv på i stedet for den lyserøde. 

ØV! hvor er jeg bare pishamrende gal og pishamrende ked af det. Er lige kommet hjem fra juleferie og jeg kigger altid til den når jeg kommer hjem, og nu her var den der så ikke. ØV igen. 
 Den er den anden minicykel jeg får stjålet på lidt over et år.
Jeg er jo pjattet med de cykler, og låste den altid fast til stativet nede i gården, men det var åbenbart ikke nok. Igen. Øv
Jeg håber virkeligt nogen ser den og giver lyd!!!!


torsdag den 23. december 2010

julestemning

Den er der! Julestemningen, er kommet hjem til min Bedste, og alt hendes julepynt, gammelt og velkendt har positiv indvirkning på julehumøret! Her kommer lige et bette udpluk!

Hyggelig julekurv stillet frem til mig på gæsteværelset!

Juletræet der hvert år pyntes med alle de hyggelige ting


De fine trolde min far lavede, da han var en bette knægt leger altid i snelandskabet.

Et spritnyt keramik juletræ med de gamle svenske nisser!

Glædelig jul til alle! 
Eh, måske kommer der også en julepost imorgen, men hvem ved dog?! 

onsdag den 22. december 2010

juuuuuletog

Så blev det sørme næsten jul. Jeg sidder i et tog på vej ud af København og det er kun 10 minutter forsinket!! Hvor vildt er det ikke lige?? Efter advarsler om brand i toge og sne der gakker ud, ja, så kørte det sørme nærmest til tiden.. Men det er jo ikke til at vide, hvornår vi rammer i Århus senere i aften, men lige nu er jeg ganske optimistisk. 
Som i nok kan se er jeg blevet i meget bedre humør, og tror nok lige at der er hoppet ægte julestemning ind i mit hovede.
 Ih, for at den tid på måneden kan fucke ens humør så meget op, at man sidder og bliver helt ked. Altså med hensyn til posten igår.. 
Jeg har ikke lige taget nogle billeder i dag så det bliver traditionen mega utro lige et helt billedforladt indlæg jeg her kaster ud på det store lækre internet!
Hurra for internet i tog, der er gratis!
Og hurra for søde blåååågger-damer der muntrer en op, når man er nede!
Happy mini lille juleaften tl jer alle fra Ic3tog 165.. Eller ja altså mest for mig, for toget har nok at gøre med sne på skinnerne!

tirsdag den 21. december 2010

tirsdags blues..

Så sidder man lige en tirsdag og bliver ved med at tro at det er onsdag, og en dagslang følelse af at have glemt et eller andet vigtigt.
Humøret er ikke i top, det burde det være, det er jo jul lige om lidt. 
Jeg er træt af at være arbejdsløs, træt af at have lange dage, at fylde ud med et eller andet jeg ikke ved hvad er, når jeg vågner, og er bare sådan træt og har ondt i maven. 
One of those days, der bare gerne må slutte. 
Og så er jeg træt af at den lyserøde verden jeg lever i ikke altid er så lyserød, som jeg gerne ville have den er.  Synes jeg kender alt for mange der er kede af det, sådan rigtigt kede af det ind i benet. Måske er det der smitter i de her dage. Jeg ved det ikke. 


Jeg håber humøret er bedre i morgen.
Jeg håber at der dukker et job op til mig i det nye år.
Jeg håber min lange uddannelse, som jeg er så glad for, snart kan blive brugt.
Jeg håber alle snart bliver gladere. 


Jeg prøver at hygge med lys og the. 


Ok, det hele er ikke noget lort i dag, 
fx var det jo meget sjovt at min agurk var firkantet, da jeg skar den ud lige før.

På spisebordet ligger to ladte pistoler. De skal skyde katten, når den laver ulykker. Den er ret meget en teenagekat for tiden, så den skal tit ha' et skud. 
Jeg synes farverne er fine.

søndag den 19. december 2010

weekend

Tjo så sidder man her søndag aften og stener max, for der var julefrokost hos Mads og Vimsen i aftes og man fik sig jo både juleøl og baileys i mængder der ikke kan tælles.. Jeg glemte desværre mit kamera hjemme og mine mobil billeder fra festen er ikke just noget at blære sig med. Jeg håber de lægger nogle op på friturebloggen selv!




Her er lige et par billeder fra weekenden sådan fra kamera og tlf i liflig blanding. 


Min tartex mad ligner sgu en lort inden den får stryg med kniven.


Og himlen hen mod min gade var lyserød i fredags, ligesom dørkarmen på Kalassets kunde toilet.


Lige før var søde ry på besøg og hun havde lavet de bedste honningkager til mig. Har aldrig smagt honningkager så lækre som dem her. 
Vi kom til at spise den store stjerne, imens vi drak julethe fra min julekalender. 

Jeg er forresten færdig med at købe julegaver, de skal bare lige pakkes ind! 
Glæder mig til at give dem væk i næste uge!

fredag den 17. december 2010

jawline

Så røg pagen helt op til kæben 


onsdag den 15. december 2010

julesang og butiksåbning!!!

Vupsi vupsi, det er ikke meget jeg får blogget i de her dage. Jeg har et længere visit af en veninder der er blevet smidt ud af kæresten og derfor er boligløs, så tiden går hurtigt med at hygge om aftenen i stedet for bloggeri. 
Men i dag vil jeg altså liiiige sige at Hot Friture Web shop har åbnet dørene, så man nu kan købe deres lækre kluns med mere online. Jeg ved at nogen har været meget interesseret i min Hot Friture rygsæk, og den kan sørme også købes derinde! 
Det er sådan et hit man nu ikke længere skal rejse helt til fx Munchen for at shoppe fra Frituregryden!
Klik på linket lige her, chez friture, og kom direkte til shoppen. Den kollektion jeg har haft fingrene fedtet godt ind i, kommer til sommer, så skal jeg nok linke igen!



Jeg har været henne og sy og lave en smule på vinter '12 kollektionen de sidste par dage, og Vimse og mig har hørt/set den her dejlige Figurines julesang om og om og om og om igen! Jeg har lige bestilt deres nye plade og glæder mig sådan til den kommer med posten.


Åh, jeg smelter, over den sang!


søndag den 12. december 2010

vintersko

Jeg er vist lidt uinspireret idag, men her er lige et par billeder fra af lidt af hvert fra de sidste dage..


Jeg er trukket i mine julemands sko.. vi nærmer os jo julen med hastige skridt! Jeg mangler sådan nogle vintersko, men jeg synes ikke jeg kan finde nogen der er flotte. Og converse er bare en kold sko, samler eller ej.  Hvad mon andre gør for at holde varmen? Altså når de er lige så forfængelige som jeg. (siger jeg, mens jeg viser nogle temmeligt kitch sko frem... hrmm..)


 Fine istapper der hang ned fra plakaterne ved Christianshavns beboerhus.

Hver gang jeg vasker denne gryde af, tænker jeg på hvor glad den ser ud.

Happy søndag!

torsdag den 9. december 2010

et styk portion lort til dem, unge dame!

Jeg har været en del hjemme de sidste dage, kedet mig lidt og sådan. Jeg gider sgu ikke gå hjemme og være arbejdsløs, in between jobs, ledig eller hvad man skal kalde det for at lyde smart og positiv!
Heldigvis har jeg hjulpet til i Frituregryden(klik) i går og skal også der ned om lidt, så føles hverdagen lidt mere meningsfyldt. 
I går fik jeg en gaaaave af min rumkammerat, tjek den lige ud! 
Hvor sej en gave er det ikke lige, -håber jeg kan få det til at gro!




Og se lige en fin (og liiidt the-nørdet) blonde min Rooibos the lavede på the sien!

Og sådan ser køkkenbordet ud, når man sætter røre maskinen i for hurtigt gear, 
når man lige har proppet mel ned.
 POF sagde det og der dalede melsne ned i det lille køkken!

Se hvilket brød det blev til på Friture bloggen! klik ude i blååågråååll'en..
(Oh my, sikke en spændende cliffhanger, hva?? ?
Nu skal jeg smage brødet, så jeg kan ikke sidde her og ævle-skrible mere!

mandag den 6. december 2010

strand-sne

Det var så pænt vejr uden for idag, at jeg gik en tur ned til Amagerstrandpark, for at rigtigt få noget sol i øjenene og se på horisonten, som man jo som byboer, ikke ser hver dag. Blikket hviler så rart på en horisont i ny og næ. 
 Afsted med snot og hoste hovedet og ned til pænheden. Dejlig travetur, tjek lige ud hvor flot der var! 


Uj, her plejer jeg at rulleskøjte!

Svanerne blev overbelyste, så meget lys var der!

Fine Helgo




Bare man kunne få pæne varme læderfri chucks!




Narcissisten måtte lige tjekke om hun var så grim, som billederne fra gårsdagens post påstod. Arh, heldigvis er jeg lidt pænere med sminke og snelys i øjnene. Det andet var sgu da også lige til at blive ærgelig over! Hurra for at glo på sig selv, tror jeg nok.. hrm hrmm..

Man kan forresten godt blive lidt nervøs ved at åbne et brev med julemandens hemmelighed, Heldigvis var det bare dejlig the og ikke noget dirty! 

søndag den 5. december 2010

moster Pille og moster Fjord

Jeg har bagt mit første rugbrød rørt på min nye vidunder maskine i dag, at lave dejen tog 3 døgn, så jeg var edderspændt på hvordan det ville blive. Og det blev alletiders kan jeg godt love jer, det er ikke sidste gang, det er smækket sammen! 
Og så har jeg haft besøg af søs, svoger, Fjord og lille Sirius(bedre kendt som Prop), til æbleskiver, sneleg og masser af adventshygge!
Hæve, hæve, hæve..


Pludselig havde Fjord min trøje på og leopard i håret, og var blevet en tro kopi af moster Pille (som i dagens anledning var utroligt u-fotogen og sminkeløs!). 
Hej Moster Fjord!




Og Propper synes vippen nede i gården var alletiders. Oppe i lejligheden var han på evig kravle jagt efter katten som til dels var bange og til dels utroligt interesseret i det mærkelige lille menneske! 

Og rugbrødet det var godt til aftensmad!

Nu er dagen helt slut, og jeg vil se Bertelsens Calmino julekalender på computeren inden jeg sover helt
Happy ny uge!