søndag den 31. oktober 2010

gyngeri

Jeg var inviteret til pizza og leg med søs og familien på Vesterbro her i eftermiddag. 
Vi gik hen på Enghaveparkens nye legeplads, hvor søs og ungerne gyngede en masse!

Fjord i fuld fart:


Prop er pjattet med gyngeri!

Og søs synes vist også det er ganske underholdende!:


lørdag den 30. oktober 2010

gulligt lys

Ting der rocks på en efterårs eftermiddag!

Mit nye twin sæt:

Hjemmelavet svampepizza:

En sløjfe i ny bleget hår:

Scott Pilgrim!

Jeg er lige kommet hjem fra bio, og jeg så den skæggeste film meget meget længe. Hold op jeg grinede en masse. Det er en film om ham her Scott Pilgrim, som skal bekæmpe hans nye dates ex'er. Den er lavet af ham, der har lavet Shaun of the dead, som også er pisseskæg!
Og den er bygget på en tegneserie, som jeg desværre ikke har læst.
 Det må jeg da vist hellere få gjort! Og i må hellere få set filmen! 



Nu skal jeg sove, klokken er næsten to og naboerne holder fest. 
Happy weekend allesammen!

fredag den 29. oktober 2010

søge søge søge

Min skærm ser ca sådan her ud lige nu..


Jeg sidder ude i Nordhavnen, hvor jeg har fået lov til at sidde og arbejde og fx lave ansøgninger og rette til på mit CV. 
Det er så rart, at have et sted at sidde at arbejde, som ikke er derhjemme. 
Her er der ikke så meget at lave ud over det, (og ja altså lige fyre en blåååågpost af), så jeg arbejder lidt mere koncentreret end hjemme på Amager. 

Jeg håber der snart falder et lækkert bette job af til mig, den sang har jeg sunget før, men jeg håber det altså virkeligt meget.. Jeg trænger sådan til det.

tirsdag den 26. oktober 2010

speedy!

Jeg har lige været ude at spise middag med de søde damer fra min sidste praktik! De havde valgt en af mine yndlings cafeer på nørrebro egnen nemlig Kalaset i Nansensgade. Der er så hyggeligt!
Vi fik alle tre vege-burgere, de kan anbefales!
Og så var der jo varm kakao! 
Jeg hoppede lige i sukkeret og fik en varm kakao med chili, de andre fik en med skum fiduser, men dem spiser jeg jo ikke, fordi jeg er vegetar. Lækkert så det ud! Uuuuiijj!
Jeg er i skrivende stund mega speedet pg.a sukkeret. Det er det vildeste narko og det er to timer siden jeg tog det.

Min chili kakao!

Hey, hvad er Norsknepp? Høhøhø..

Nårh ja, jeg mødte dem her ude på Nordhavnen i dag.

Vink til mini damen!!

Nu hører jeg lige lidt halv hurtigt musik for at ligesom matche min sugar rush

søndag den 24. oktober 2010

baconsøndag!

Søde Vimse havde inviteret banden til baconsøndag ude på båden, og jeg skulle da med, for jeg var jo noget af en baconfreak inden jeg hoppede af vognen! 
Og uh, jeg skal love for at baconsøndag levede op til sit ry, der var svin i lange baner!


Bacon menu!

Nåh, ja der var jo også flæskesvær!

Fadene blev budt rundt og rundt og rundt!

Vimsen blev selv til en baconpandekage undervejs!

Ja, jeg holdte mig nu mest til Ingrids lækre horn! 

Vi gik lige en tur i sydhavnen efter bacon orgiet.
 Tror de andre næsten havde svineforgiftning!

lørdag den 23. oktober 2010

jeg- en heldig pomfrit!

Igår var jeg lige nede på Hot Friture hovedkontoret( jeg jo arbejdede sammen med dem et par mdr i forsommeren), hvor der lige skulle bruges nogle billeder af mit uuuutroligt pæne ansigt. 
Og så fik jeg sgu gaver mit i det hele! 
En fra frituregryden og en fra selveste søde vimse!
En fin taske fra sidste sæson, og og og og og de fine briller vimsen rendte rundt med i sommers, fordi hun syntes de passede bedre til mig! Witwiuuu. Cateyes til min efterhånden halv store samling! 
Jeg er så heldig, at jeg er nød til at skrive det igen: jeg er en heldig pom-frit!




 Det er den jeg havde en fedtet finger med i, der for et par måneder siden!
 Det ser sgu lækkert ud. Og man kan godt se vi havde det sjovt da vi lavede billeder! 

onsdag den 20. oktober 2010

sydvest

Jeg gik en tur med denne søde veninde i går.
 Der var fine blade på en sø i hendes nye hood i Kbh SV!



Og vi mødte ham her, som på ingen måde havde tid til at snakke, 
for han skulle vist ud et wild ride med det samme!

 Idag kan du fx se, hvad min udsigt ud af vinduet bød på, sådan lige pludselig. 
 Og selvfølgelig følge med i, hvordan det går med friturehovederne!

mandag den 18. oktober 2010

lopperne!

Som lovet i aftes, da jeg jeg vred mig i selvmedlidenhed, kommer så gårsdagens loppefund.


Vi starter med de her to dåser som begge er ret store, og ret så fine. 
Den med "kager" på skal forfremtiden indeholde mit brød, så det bliver jo en brøddåse istedet. Den grønne er mere turkis i virkeligheden! 30 bobs stykket.


Så til klunset! 
Her er et lækkert twinsæt. Uha, et lækkert lille cardigansæt i syntet stof. 
Så længe jeg ikke har råd til at købe en lyserød Chanel spadseredragt, nøjes jeg sagtens med den her slags! 
30 bobs for dem begge. Altså t-shirt og cardigan.

Og så lige to leopard kjoler, der lige skal syes om til noget mere mig-agtigt. 10 bobs stykket.
Lyset på mit lille rum er ikke så vildt, men de kan da ses.


Og så er det jo idag at Julie Nord dåsen er kommet i Irma, så jeg hapsede en hver til søs og mig i morges på vej til Nordhavnen. Her ses den med en af mine andre kunstdåser, fra dengang de kørte konceptet første gang. Hestene er tegnet af Vibeke Ahlefeldt. Jeg ved desværre ikke hvornår.

Der er mange fine detaljer på dåsen, fx dette fisende grise-væsen! Jeg kan godt lide, at dåsen er helt skånet for Julie Nords stor øjede dukkebarne-piger!

søndag den 17. oktober 2010

Her skulle have været et yderst interessant indlæg om dagens loppefund, men i stedet får i en bare en gang jammer om, at jeg har en væmmelig hovedpine og allerede er gået seng.
 Ondt af mig selv? Ja, det tror jeg nok.

 (Det er almindelig spændingshovedpine, ikke migræne, for det har jeg ikke haft i 2 år nu!)

fredag den 15. oktober 2010

sko hjælp!!??!

Jeg må jo bare ha de her sko! 
Den lyserøde leopard dame her kan jo ikke overleve uden dem i sin chucks samling!
Men hvor pokker skal jeg få fat i dem???
 Man kan jo ikke købe direkte fra converse.com. 
Er der nogen der har en god ide????
Hjælp!

en pose fuld af flot!

Min ladyboss fra mit sidste praktiksted,
 havde sørme en hel pose fuld af lyserødt stof med til mig, 
da jeg kom ud for at hjælpe lidt ekstra igår!

Det er omsat til nye trekanter!

torsdag den 14. oktober 2010

tilfældigt efterårskig

Jeg opdagede at mine hår fixe sager lavede hemmelig besked til mig.
 Hvad mon det er, der er helt fint?

Efteråret i frederiksberg have

onsdag den 13. oktober 2010

weekend with the boooys!

Ja, altså ud over at falde i svime over min murhammer fra sidste post, så passede jeg også de 3 banditter. Den mellemste sneg sig uden om min linse denne gang, det er som om, der altid er en af dem, der gør det! 


Den ældste, Sebastian, og mig klatrede i træer, selv om han ikke troede klatretræet kunne holde til fasteren. Det kunne det sagtens!


Vipningen blev afbrudt af nær studier af pinde

Mindste-Mads var meget glad for sin ballon


tirsdag den 12. oktober 2010

Heavy duty!!

Min storebror har forsynet mig med denne her i weekenden!



 Min helt egen murhammer! 
Se, det er en storebror, der ved hvordan man gør sin søster glad!
Power toooools! Jiiiir!
Glæder mig til at underminere alle mine betonvægge!
Og lækkert logo, hvis du lige spørger mig!

fredag den 8. oktober 2010

tristesse

Jeg gemmer mig bag en maske idag, sådan metaforisk, heldigvis fik jeg en af en sød veninde i foregårs, så jeg kan også gøre det rigtigt.

En af mine veninder, ikke sådan nærmeste veninde, men tæt på nok, til at være veninde, mistede sin lillebror igår. 25 år. Mit hjerte er gået i stykker på hendes vegne. Jeg kan slet ikke overskue at miste nogle af mine søskende, bare tanken giver mig .., ja jeg har ikke ord for det. Og det skal min veninde igennem lige nu... Jeg håber hun klarer sig igennem.
Synes jeg kender alt for mange, der ikke nåede at blive gamle, det er så trist. Idag tænker jeg lidt på dem alle, og især lillebror'en.

Efter arbejde idag tager jeg toget til jylland og skal tilbringe weekenden sammen med min bror. Jeg er glad for at jeg har ham, og jeg ved at hans unger vil distrahere mig med deres umiddelbarhed og glæde. 
Så ryger masken nok af igen. 

onsdag den 6. oktober 2010

varmhed og koldskab!

Uh, så henter man pakken på posthuset, og skynder sig hjem og åbner den her:

Hvor i der gemmer sig den her:

og Snorkfrøknen på den anden side:

Sådan en bette termokande til at tage med på tur i den kommende kulde, hvor en kop the på vejen kan gøre underværker. Eller man kan tage smoooothie med på arbejde eller noget. 
Jamen, det er da mumi-smart!
Jeg havde ikke lige luret på web-shoppen, at låget var glimrende, men de fine oldschool mumi figurer får mig ti,l at glemme alt om det lidt tacky låg!

mandag den 4. oktober 2010

en bette lamp'

Ja, så har jeg købt mig en ny lampe. Eller jeg har gjort som så mange andre. Jeg har købt noget åh-så-fancy stof ledning, en porcelænsfatning og en stor glødepære. Wup wup, så har man en lampe. 
Synes ikke rigtigt at billederne yder den retfærdighed, men her er den altså:


Den hænger over et billede af min pladespiller

Altså den hænger over et billede af min pladespiller, som hænger over min pladespiller.

Her det flotte ledning. Det er jo til jeres alles store overraskelse og nærmest chok: Lyserødt.